Kjeld Fredens er adjungeret professor ved Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. Han er læge og har tidligere været hjerneforsker ved Aarhus Universitet, seminarierektor ved Skive Seminarium og udviklings- og forskningschef ved Vejlefjord NeuroCenter.
Fredens er vismand i Kompetencerådet og redaktør af tidsskriftet Kognition & Pædagogik.
Desuden er han en efterspurgt foredragsholder inden for hjernens dynamik samt hjernens betydning for læring og menneskelig adfærd og interaktion.
Fredens står bag fagbogen Læring med kroppen forrest (2018).