Ib Michael

Med fare for at lyde som en Jean de New York slår det mig ikke desto mindre her, "under the high skyline",
i hvilken grad de toneangivende udgivelser i DK har gjort sig uspiselige for det internationale marked. Dansk litteratur lige nu er en boble, holdt på spidsen af en kridtpibe, pustet op af en klovn, hvis blog er en anstrengt vittighed.

Herligt I tager over og fortsætter debatten; jeg flyver til New York nu for at deltage i Pen World Voices internationale forfattermøde. Jeg har sendt gamle Don Felipe fra Paven af Indien i forvejen - han drømte om at hans brev til kongen skulle havne i hvad han kaldte Det Himmelske Arkiv. Nu er han udkommet på engelsk som e-bog, "The Pope of the Indies" og kan findes i Apple iBooks.

Det fremgår af mail-korrespondancen at kulturredaktøren forsøger at ”handle” med IM. Hun tilbyder ham en anmelder efter eget valg til sin næste bog – må hun virkelig det? Er det en ny form for presseskik, fik Muhammed-tegnerne f. eks. tilbuddet om at tegne Kristus med eksplosiver i tornekronen som kompensation? Eller skal det snarere læses som en ren tilståelsessag, a la ”vi skulle aldrig have bragt den anmeldelse”?

Var det ikke en anden ven, Morten Sabroe, der skrev "I Svinets Hjerte"? Nu banker det samme hjerte i Weekendavisens bogsektion - det er sgu da en sød historie!

Min gamle ven, hovedjægeren Tsuanka fra Amazonjunglen, sagde altid: "Selv om der er højt til loftet, skal man ikke lade sig krænke af lavthængende røvhuller!"

Han mente naturligvis aberne i træerne, men jeg synes det passer godt her.

Psykoanalytikeren C.G. Jung opererede med tidsåndens anima, dens kvindelige ånd eller manifestation. Man må sige at den for snart længe siden er blevet afløst af tidsåndens dumme svin.

Kære Falck-Mortensen, at citere én sætning og derefter tillægge resten teksten den stik modsatte mening for at skandalisere forfatteren og samtidig få sin pointe hjem, er desværre ikke et ukendt fænomen blandt anmeldere. Det er så fejt og æreløst at jeg mangler ord for det – dem jeg skrev!

Til Weekendavisen: Hvorfor skal jeg læse om forfatterens optræden i selskabslivet, hans hudfarve, alder og damebekendtskaber? Hvorfor bliver anmelderen mig ikke fra livet med sine syge fordomme? Det er modbydeligt, uvederheftigt, kulturjournalistik som det rene møgsprederi, citatfusk, klamme insinuationer, teksten uvedkommende. Jeg har læst bogen, den er fantastisk.

Informations overskrift ”Fantasien er hans fjende” minder mest af alt om en gammel W.C. Fields-vittighed: ”Øllet blev hans skæbne!”

Buk eller Dahl? Kan det virkelig passe at han skriver under pseudonym? Det er fanme ikke i orden!

PS: Orhan Pamuk, citat fra "Den naive og sentimentale romanforfatter" (jeg elsker titlen): "Romaner er unikke konstruktioner, som gør det muligt for os uden bekymring at have modstridende tanker i vort indre og forstå forskellige synspunkter samtidig."

Jes Stein, som anmelder bogen, tilføjer: "Sådan skal det bare siges - bedre forklaring på, hvorfor fundamentalister hader romaner, fås ikke."

Det er flot set, og bedre forklaring på, hvorfor hadet trives i visse kultursektioner, findes ikke!

Om det er Buk eller Dahl kan sådan set være ligegyldigt. Det er ikke noget kønt syn, men de har en redaktør, som er ansvarlig hvem der får bøgerne og hvad der står på siderne. I fravælgelsen af den ene får Henrik Dahl så lov til at være stand-in og møje sig ud over “Hjertets Hemmeligheder”. Manden er ikke anmelder, og han har heller ikke forstand på hvad han taler om. Det er ikke en debat jeg orker at puste mere til i pressen, men jeg vil blive ved med at sige fra på min hjemmeside. Visse kulturjounalister er helt æreløse, det beskidte dusin hepper på hinanden, inkarnerer det værste udtryk for tidsånden, og slipper af sted med gylle, grænsende til injurier. Tak for kommentaren, jeg forstår din lede. Men det er jo frivilligt om man vil abonnere på miséren.

Føj for lede, Weekendavisen! I er så fulde af had og hån på den redaktion, man fatter ikke hvor det kommer fra. Fejt og usselt i en grad som man sjældent ser det, selv i tider som disse. Anmeldelsen af “Hjertets Hemmeligheder” ved en vis hr. Dahl (har han smidt Buk …?) har absolut intet med bogen at gøre, den går udelukkende på personen, og man kan næppe kalde den andet end hate speech. Lummer og perfid hate speech. Hvor har den mand meget i klemme.

Det er – retfærdigvis – for tidligt at sige noget om, bogen udkommer først i morgen. Men generelt er det nok sådan, at efter mange års læsersucces skal man på et tidspunkt forvente sparket. Det er stadig en udbredt fordom at læsere er lig med “bredt” lig med “dårligere kvalitet”. I modsætning til “smalt”. Falske modsætninger dominerer parnasset. Det har Mathilde Walter Clark en klog artikel om i det sidste nr. af Kritik, “Hvor er den talende ræv?” Hermed anbefalet. Jamen, den er her endnu, og den skriver stadig!

Siger du der kommer en ny bog? Det har jeg da ikke set noget om i pressen, er det fordi anmelderne boykotter dig?

Omsider kan jeg svare VoxInDeserto. Kommentarboxen fungerer igen. Mit kritiske essay om e-bogen ligger der som før – ingen censur hér! Og sidst på måneden , den 29. marts, udkommer min nye bog på Gyldendal, “Hjertets Hemmeligheder”. Der har været lagt tekstprøver ud undervejs, og det er ikke altid gået lige stille af sig! Selv har jeg været glad for dialogen og frisproget undervejs, og ser frem til at kunne genoptage den uhæmmede samtale. Også selv om den skulle falde kritikken for brystet.

Hvorfor fjernede du essay'et om ebøger og ereolen? Røg det under Gyldendals censur eller fortrød du bare?
Det er da en helt valid diskussion om forlagskontrakter du åbnede der. Især fordi ereolen er stærkt underbetalt for forfatteren og enormt nemt at bryde copyright. Det svarer til masser af "gratis" bøger for piraterne..

Meget spændende essay, en øjenåbner til fremtiden. Bare indledningen viser hvor forfejlet Politikens spørgeskema var. Og hvis jeg var forfatter, så ville jeg da se at få meldt mig af de foreninger og komme i gang med de nye tider!

Kære IM, jo mindre mennesket, desto større forargelsen. Jeg har lige læst en ualmindelig tilsvinende artikel om din person i Nordisk Tidsskrift för Vetenskap, Konst och Industri. Også den tager udganspunkt i din kritik af anmelderstanden – er det ved at være et år siden? Man siger altid at kunstnerne er nogle sarte planter, men kan de selv være! De tåler ikke mosten selv, i det mindste er rigtige slanger immune over for egen gift. De tér sig som fornærmede tøser, ja, det kan godt tillade mig at skrive, eftersom jeg selv tilhører det udmærkede køn. Tag Dem endelig ikke af det.
PS: Interessant som hjemmesiden har kortlagt hele diskussionen. Hvis jeg stadig var danskstuderende, ville jeg da overveje at skrive mit speciale om den.

Jeg troede ikke mine egne øjne, da jeg foretog et opslag på Kritikerlavets hjemmeside. Her kan man stadig læse en pressemeddelelse dateret 14/4-2011. Den hører vel snarere hjemme i guinness rekordbog som verdens ældste. Citat: "Den senere tid har vist eksempler på, at forfattere korporligt har overfaldet kritikere og anmeldere, offentligt lovet dem tæsk, eller er mødt op på privatadressen, hvor de i vrede har fremført deres sag." Citat slut. Det er fremdeles mere end tyve år siden nogen er mødt op på de herrer & damers hjemmeadresser, og hvis man endelig skulle føle trang, kan man få oplyst deres adresser med et enkelt klik på selv samme hjemmeside! Sandelig, vi lever i tider hvor lysten til at være forarget kun overgås af hykleriet i samme anledning.

Kære Kollega, som gæster denne side. Jeg vil opfordre dig til at læse min kritiske gennemgang af e-bogskontrakterne. Enten har du underskrevet en eller flere, eller også kommer du til det i den nærmeste fremtid. Det er mildt sagt i den 11. time nu hvor eReolens udlån er en realitet. Hent PDF-filen og læs ovenstående.

Kære Ib,
Tak for din ærlighed og dit råd:) Godt nytår!

Kære Sara,
Det kan jeg desværre ikke tilbyde dig. Jeg har én gang for alle besluttet mig aldrig at blive andres redaktør. At skrive er hjerteblod, jeg ved hvor følsomt det er. Men jeg vil gerne opmuntre dig på afstand, søg vejledning hos nogle du stoler på, og som du deler din glæde ved bøgerne med. Indlevelse er den bedste vejledning, vi skriver alle i fascination af det, vi har læst. Follow your dreams, dreamkeeper, det ønsker jeg dig - og godt nytår!

Kære Ib Michael.
Jeg er en ung pige på 15 år, der lever af, at skrive noveller og digt. For et par måneder siden besluttede jeg mig for, at udgive min første bog. Jeg er kommet rigtig godt i gang, men mangler stadig en smule vejledning. Hvis du mener du kan give mig råd og hjælpe mig, vil jeg blive rigtig glad:)
Sara

Vi må have ramt plet denne gang siden de går efter alt andet end bolden. Det er jo ikke et spørgsmål om spørgeskemaet i sig selv - det er et spørgsmål om hvem der har lagt det ud. Oplysninger der bliver båret ind gennem en åben dør og lige ud til offentligheden. God fornøjelse!

Trenden i medierne er jo pt. dæmonisering af udvalgte grupper i medierne. Nu har Politiken lige ment at dæmoniseringen af spindoktorer har taget overhånd. Måske er det derfor de kaster sig over dæmoniseringen af såkaldte prominente forfattere i stedet.

Hovedet på sømmet! Der er noget der tyder på at debatredaktionen har undervurderet ”Politikens” læsere fra begyndelsen. Jeg har i mellemtiden vist spørgeskemaet til en sociolog – det er fuldstændig ubrugeligt i enhver videnskabelig henseende.

Kære Ib Michael, jeg vil bare lige gør dig på opmærksom på en debatkommentar under Politikens artikel i dag. Jan Andersen fra Albertslund skriver: ”Artiklen er, udover overskriftet gennemsyret af en bastant negativ subjektivitet mod de 4 forfattere - man får "uvægeligt et indtryk af" at "Der er noget mystisk i gære i forfattermiljøet. Noget vi andre ikke må få indblik i" for blot at citere fra indledningen. Peter Jørgensen citerer sågar fra et debatindlæg fra Ib Michael til Politiken, som Politiken har afvist. Ja undskyld, men almindelig anstændighed byder, at man som den debatindlægget er stilet til bringer det fulde indlæg før man citerer selvvalgte brudstykker fra det. Men miseren skyldes måske at Peter Jørgensen har hentet sine citater og gengivelser af citater fra en artikel på Informations hjemmeside dagen før, og blot har føjet sine egne hadske synspunkter til.”

Suk! Når en forfatter deltager i en avisdebat, så mener han ikke noget, han "raser"!

Uagtet at samtlige danske forfattere har modtaget en mail med spørgeskemaet d. 7/12 har “Politiken” har ikke ønsket at bringe nedenstående debatindlæg , idet redaktionen henviser til at sagen er ukendt for deres læsere. Betyder det mon at “Politiken” ikke fremover vil bringe nyheder med mindre de er kendt af læserne i forvejen?

I anledning af at “Politiken” pr. mail har udsendt et spørgeskema til samtlige danske forfattere: Jeg har sjældent i mit liv følt mig så ydmyget over at skulle tilhøre en stand, som uden videre, af en førende avis, får smidt sådan et rundspørge i hovedet. Er dagbladet blevet “agent provocateur” for en kulturministeriel undersøgelse med det formål at omfordele kunststøtten? Hvilken anden befolkningsgruppe er blevet bedt om at afgive intime oplysninger om alkoholvaner, depressioner, kriser, boligforhold, økonomiske omstændigheder samt en eventuel omfordeling af bibliotekspengene, der må anses som en indtægt den enkelte forfatter har oparbejdet qua sin personlige indsats? Oven i købet med tilbud om anonymisering. Hvilke spørgeskemaer skal vi forvente fra jer i den nærmeste fremtid? Politisk ståsted, sexuelle præferencer, utroskab?
Jeg håber mine kolleger samlet vil sige fra over for dette usmagelige og snagende initiativ, der fører sig frem under dække af personlig omsorg. Så meget stolthed må vi vel have i behold selv om det er blevet svære tider for skønlitteraturen.

Hej Mik
Også tak til dig for en uforglemmelig oplevelse i Peru. Billeder og videoer følger, når jeg har fået styr på dem.
Nyd nu dit vintereksil! Vi ses, en anden gang, et andet sted - måske i en helt anden verden?!
/Knud Henrik

Velkommen til Promenaden - der er brug for fritænkere i den litterære institution (det lyder som noget man ellers kan blive indsat i for livstid!) I tider med moralsk oprustning vil selv karikaturer blive opfattet som noget, man tager anstød af. Jeg vil fejre jeres ankomst med en tekst af Rimbaud - leve respektløsheden, overdrevet, stedernes og idéernes mangfoldighed. Jeg håber virkelig I vil leve op til det og tage bladet fra munden uden skelen til fremtidige anmeldelser.

Kære gæster på hjemmesiden, hjemme igen efter et eventyrligt gensyn med Peru. Skønt at mærke nysgerrigheden intakt, ikke mindst efter at have stiftet bekendtskab med de store præ-inka kulturer i den nordlige kystørken. Månepyramiden med de en frise af offerfanger, krigere, dansende shamaner og mytologiske krabbevæsner, blæksprutter, jaguarer og edderkopper! Og et fuldstændigt fantastisk hold til at ledsage mig på rejsen tilbage. Tak til jer, som var med!

Det fortælles at inka Mayta Capac da han kom til dette sted udbrød: "Ari quipay!" hvilket på quechua betyder sådan noget som "Ja, her blir vi!" Sådan fik byen sit navn, siger legenden. Man forstår det, omgivet af vulkaner, grønt til alle sider af opdyrkede marker, i højt bjerglys og isklart solskin om dagen, mens kulden sænker sig fra punaen om natten. Arequipa er Perus intellektuelle centrum, sidste års nobelpristager i litteratur, Mario Vargas Llosa kommer herfra. Det virker især overvældende fordi turen hertil ad den panamerikanske landevej går gennem ørken efter ørken langs med den øde og udtørrede stillehavskyst, hvor kun Nazca-linjernes figurer, trapezer, og geometriske mønstre har brudt monotonien. Du gode Gud, tænkte jeg da vi gik i luften over dem, de har dekoreret planetens sprøde skal som om den var et potteskår. Man sidder stum i flyveren, mens enhver forklaring vejres bort med ørkenstøvet.

Peru er et utroligt spændende land og det er en utroligt spændende tur, der ikke kun handler om "Machu Pichu og Nazca-linierne og alt hvad der ligger derimellem", men også alt hvad der ligger under, over og udenom. Historien er lige til at samle op med øjnene.

Knud Henrik Strømming
pt Arequipa, Peru

Tusind tak.
Så fortsat god rejse :o)

Hej Julie, Machu Picchu og Nazca-linjerne og alt hvad der ligger derimellem, bjergene, byerne, strandene, junglerne, som det hed i "Rejsen tilbage". Men vi kan godt nå det telefonisk, mail er for usikkert på denne rejse. Jeg sender dig en når jeg er hjemme igen, så tales vi ved om din opgave. God arbejdslyst indtil da og hilsen dette skønne land.

Hej Ib Michael

Nu ser jeg, at du tager til Peru torsdag, altså i dag? Så er jeg måske for sent på den. Er i øjeblikket i gang med at skrive bachelor som litteraturhistoriestuderende på Århus Universitet. Emnet er lydbøger og især med henblik på afsender-formidler-modtager situationen. I den forbindelse kunne jeg godt tænke mig at få flere interviews med forfattere der enten selv læser deres bøger ind eller lader professionelle indlæse deres værker. Jeg ville derfor høre, om du kunne tænke dig at hjælpe i den forbindelse? Optimalt ville det være en halv times telefon eller Skype interview, men et interview over mail ville også kunne bruges hvis det andet ikke kan lade sig gøre. Det skal dog bruges forholdsvist snart, da vi skal aflevere 14. december. Håber du har tid/lyst til at hjælpe. Uanset hvad, så nyd Peru -var der lige i sommers, håber du når at besøge Machu Picchu - er helt fantastisk!

Mvh Julie Kondrup
Email: julie_kondrup@hotmail.com

Hej Morten & Thomas,

Håber I trives fedt i Mexico, på torsdag rejser jeg selv til Peru. Tak for jeres fantastiske oversættelse af Alberto Blanco, det er lige i øjet her og nu og jeg tøver ikke med at afbryde Tranströmer-serien, som jeg startede på hjemmesiden efter Nobelprisen.

Det er allerede uploadet, og antologien er ført ajour. Det er fandeme et forrygende digt, hils Alberto hvis I ser ham.

Kh

Mik

Morten Søndergaard og Thomas Boberg er pt til poesifestival i Mexico, hvorfra de har sendt deres oversættelse af Alberto Blancos digt Sort Triptykon. Det virker i den grad som en kommentar til verden nu, og jeg tøver ikke med at bringe det.

Kære Ole Sohl, det grønne lys får du hermed. Jeg har også clearet det med mine kumpaner, Morten og Henrik. Som ydmyg kajakroer er man ikke ligefrem forvænt med paparazzi'er, og er der noget, der klær hinanden helt vildt, så er det en kystlinje med kajakker badet i lys fra strand og sten og himmel. Derudover må kajakken vel betegnes som et af de mest forbløffende fartøjer, inuitterne har bidraget med, skabt af drivtømmer, skind og ben.

Kære Ib Michael
Jeg KAN ikke lade være med at fotografere kajakroere. Vi (fruen og jeg) sætter ofte ud fra Halsnæs, så det er næsten umuligt at undgå at få dig og en vis Morten og undertiden yderligere en 3. (mands)person med på hukommelseskortet.
Jeg kan ikke lide sådan uden videre at lægge jer ud i den offentlige del af mit webgalleri (Googles picasa) men hvis du på egne og Hr. Mortens OG 3. mandens vegne kan give grønt lys, vil jeg blive glad.
Hvis jeg får en mailadresse, kan jeg sende billederne til forhåndsgodkendelse - hvis det ønskes.
Med venlig hilsen
OleSohl
olesohl@stofanet.dk

I anledning af Nobelprisen uploader jeg digt samt anekdoten om et møde med Tomas Tranströmer i Amsterdam for mange år siden, da vi var inviteret til en international litteraturfestival.

Her i foråret sendte Thomas Boberg mig et digt fra Hesteæderne 2, som jeg bragte og derefter indlemmede i antologien. Nu udkommer hele digtsamlingen på torsdag, d. 22. september. Jeg uploader det første forrygende digt som smagsprøve; kan evnt. læses sammen med mit essay om Hesteæderne 1, ligeledes bragt på denne side.

Stemme eller stamme ... her på valgdagen et nyt digt af Alberto Blanco. Ha' et godt valg!

Morten Søndergaard har sendt mig nogle af sine og Thomas Bobergs oversættelser af den mexicanske digter Alberto Blanco. Han kendte Ivan Malinowski og sørgede for mange år siden for at "Vinterens Hjerte" blev oversat til spansk. Som en hilsen til Ivan har han kaldt et af sine digte Poetomatic, og da antologien under opbygning på denne side netop er inspireret af "Glemmebogen", hvor Malinowski præsenterede en perlerække af internationale lyrikere for første gang på dansk, har jeg valgt at bringe digtet og derefter følge op med flere af Alberto Blanco, som netop har besøgt Danmark, inviteret af den mexicanske ambassade.

Hej Randi, det er fint med fakta som kan være til inspiration, tak for dine anbefalinger. Det er faktisk endnu mere svimlende mht. Mayaernes tidsregning, deres - godt nok fiktive - dato for verdens skabelse rækker 400 millioner år tilbage i tiden!

Jeg har bedt Gyldendals webredaktion om at fjerne de overflødige korrektioner; det er ikke noget jeg kan gøre selv. Ha' fortsat god sommer selv.

Rettelse : ej pyramideteksterne. Palermostenen 1300 f.vt. og Torinopapyrussen 500 f.vt. med kongerække 40.000 f.vt. Lubicz anerkender den tidsregning især på grundlag af den egyptiske kalenders større præcision (heliacal efter Sirius stjernens fremkomst på himmelen hver 365 1/4 dag)end vores teologiske datering. Jeg mener, at Mayaerne har tidsregning som går 40.000 år tilbage ?

Vil også anbefale nylig forsvaret Phd afhandling om "filosofi i skolen" af Vestergård - interwiev i P1 søndag den 7/8 - så børnene kan lære at være kritiske ifht netop tro og viden - klog mand.

- og senere samme dag interwiev med den 80 årige professor Fritjof Bergman om glæde i arbejde - at indrette vore (arbejds)liv så det til eksempel ikke vil være "en henrettelse at køre taxa på Manhattan i 30 år" - meget klog mand

ps - jeg beder blot om at få fjernet de overskydende korrektioner, ved ikke hvordan man gør, undskyld ulejligheden - tak og god sommer

korrektion :

hvor hun i samarbejde med anerkendte forskere med kontrollerede forsøg udvider indsigten i de lovmæssigheder efter hvilke alt er forbundet t.x. et fosøg hvor man vha computere viser at koncentreret tankekraft har effekt over afstande på flere tusinde kilometer

Lubicz

ja, lige præcis - det er lidt ligesom med diskussionen om tro og viden - hvorfor kan vi ikke bare blive enige om at afgrænse de to begreber - og herefter burde det være indlysende for selv den mest rigide fundamentalist, at tro er en privatsag....og følgelig må det være indlysende, at vi hverken kan lægge til grund for vore handlinger eller afvise, hvad vi ikke ved - og altså heller ikke afvise kvantemekaniken : at bevidsthed i form af vor blotte tilstedeværelse påvirker materien. Kender du Lynne Mc Taggarts "The Intention Experiment" hvor hun i samarbejde med respekterede forskere i diverse forsøg højindikerer/påviser "altings" forbundethed. Jeg kan i øvrigt også anbefale egyptologen R.S. Schwaller de Lubitz, hvis man ønsker at studere nogle af menneskehedens ældste efterretninger. Livet er ubeskriveligt, fantastisk vidunderligt - at se det blive misrøgtet i så mange sammenhænge vækker til tider en desperation, som trøstes, når jeg trods alt ser intelligent bevidst evolution. Vor opmærksomhed er og giver energi, så lad os gøre os umage med, hvorhen vi retter den - og tak igen fordi du stiller dig til rådighed for et bevidsthedsudvidende arbejde, som er med til at passe på os og vores verden - kh Randi

Litteraturen er, ligesom naturvidenskaberne, en undersøgelse af virkeligheden. Når man fx diskuterer om en tekst er fiktion eller ej, så er man helt nede i dens "kvantemekanik". Niels Bohr erkendte på et tidspunkt at det var nødvendigt for ham at inddrage filosofien i sin beskrivelse af komplementaritets-begrebet. Han havde den fornødne nysgerrighed til at inddrage et fagområde, som ikke var hans. Det synes jeg godt litteraterne kunne tage til efterretning. Desværre griber man ofte til den nærmest for hånden værende fordom. David Bohm, som var en af kvantefysikkens største skikkelser, fik skudt i skoene at han var gået "New Age" da han pegede på den indfoldede orden bag virkelighedens eller energiens manifestationer. Det havde været uligt mere spændende for alle parter at forholde sig nysgerrigt undersøgende til, hvad det kunne betyde for vores forståelse af omverdenen.

mærkeligt egentlig at den litterære verden har så ringe en indsigt i kvantefysikkens verden, idet formålet med at være litterær vel må være at undersøge og beskrive verden - og kvantefysikken er et uomgængeligt skridt i retning af større forståelse af eksistensen

Kære Randi, tak for dine indlæg. Jeg er glad for din reference til kvantefysikeren David Bohm. Hans tanker om den indfoldede orden, hvor han prøver at vise hvordan den håndgribelige virkelighed kan opfattes som manifestationen af en dybere orden eller sammenhæng, der ligger indfoldet - som fx i et hologram. At disse tanker har påvirket mig kan ses i flere af digtene fra samlingen "Himmelbegravelse" fra 1986. Det ærgrer mig tit at den litterære verden har så forholdsvis ringe en indsigt i kvantefysikkens verden, eftersom dennes helt store hjerneknipsere rummer en inspiration på linje med "Alice i Eventyrland".

At være menneske
Den eksistentielle udfordring er meget nærværende – for de urolige og rastløse i særlig grad.
Teoretisk fysik viser, at alt i sin mest grundlæggende form er forbundet. Ifølge David Bohm – siden 1961 professor i teoretisk fysik ved University of London – er vores nærmest universelle tilbøjelighed til at opsplitte verden og ignorere altings dynamiske forbundethed ansvarlig for mange af vores problemer, ikke kun i videnskaben men også i vores liv og samfund. For eksempel mener vi, siger han, at kunne udvinde værdifulde dele af jorden uden at påvirke helheden. Vi tror, det er muligt at behandle dele af vores krop uden at bekymre sig om helheden. Vi tror, vi kan håndtere forskellige problemer i vores samfund, såsom kriminalitet, fattigdom, narkotikaafhængighed m.m. uden at adressere vort samfunds problemer i en samlet kontekst. Vor nuværende måde at opsplitte verden i enkeltdele virker ikke, men leder endog muligvis til vores udryddelse.

I arbejdet med statsdannelse, med strukturering af det fælles rum bør dette give stof til eftertanke, idet første skridt jo netop er, at fastlægge præcis hvor grænsen går imellem det fælles og det personlige rum. Uenighed om denne grænse, er årsag til samtlige politiske problemer. Når man til fulde forstår, at alt i sin fysiske form er forbundet, forstår man også, at ingen i materiel henseende kan køre sololøb – alle har et medansvar for alle. De materielle ressourscer er i vor nuværende situation en forudsætning, og det er en kendsgerning, at ubalance på dette område vil skabe ubalance på alle øvrige områder.

Ubalancens oprindelse må identificeres, og forudsætningen herfor er forståelsen af altings forbundethed. Det må også forstås, at materiel balance er en absolut forudsætning for fred.

I dette projekt er det udelukkende ideologiske uoverensstemmelser, som blokerer for en løsning, og disse burde med forståelsen af forudgående præmis – altings forbundethed – være fjernet – med mindre vi har at gøre med uforfalsket fravær af eksistentiel intelligens.

Hvad er mest hensigtsmæssigt : at helheden samarbejder, eller er i indbyrdes konkurrence – svaret burde være indlysende.

At f.eks.modstanderne af Obamas sundhedsreform kan bilde de, som har allermest brug for den ind, at reformen er et overgreb på deres personlige frihed, det er dumhed og kynisme i en ekstrem, grotesk og uhellig alliance, men er også symptomatisk for tankegangen hos liberalisterne, de frie markedsøkonomer, den siddende danske regering m.fl. og eksemplificerer den grundlæggende attitude, at de alene vide hvor grænsen – imellem det fælles og det personlige rum og dermed ansvar – befinder sig.

Når man har forstået hvorfor og hvordan, man ikke kan operere i isolerede dele af helheden uden at påvirke helheden, så har man forstået, at løsningen på verdens (materielle) problemer skal findes i en helhedsløsning, i etablering af en fælles afbalanceret husholdning, der tilgodeser alle. En stor, men ikke umulig opgave for sociale ingeniører.

Når fordelingsnøglen for en retfærdig ressoursceadministration er implementeret, vil vi have fred til at nyde vores liv og til hver især at kunne beskæftige os med vores personlige udvikling i en tilstand af perfekt assertion, af gensidig respekt.

Dette er ikke kun et drømmescenario, men en nødvendig forudsætning for menneskehedens fortsatte eksistens, og jeg vil vædde hvad som helst på, at hvis vi skal overleve, så er det sådan, at fremtiden kommer til at se ud.

Mvh Randi Christiansen

ref.:

The Holographic Universe/ Michael Talbot – 1991

“Virkeligheden ifølge Bohm”/Ib Ravn – kronik i Politiken 1989

jeg ved ikke hvor dum Bukdahl er, men iflg VomBat er han meget dum - en sand udfordring i sandkassen - åh hvor jeg ved, hvor svært det kan være at hæve sig over slåpåtæven hvis nogen eller mig selv er egoistiske, ignorante idioter - hvor kan man søge tilflugt - jeg løber til højlandet på flugt fra lavlændernes heksejagt - i den evige ? evolutionens kamp henimod større bevidsthed - så vi kan leve i overensstemmelse med og ikke i modsætning til vores liv - materien er tung at danse med, og jeg vil så gerne danse - og jeg vil gerne takke højlænderen Ib Michael Bamsing for de herlige knaldromaner og beretninger fra hans rejser i rum og bevidsthed - de er til glæde og lindring i vores ensomme fællesskab - og jeg ved, at ringene spreder sig til lavlandet - åh, så langsomt for det utålmodige dampbarn - de er kunstnerens gave til os - hun bringer bud og trøst fra fjerne egne - du er ikke alene - du er midt i et mirakel - midt i et unimultivers hvis indre og ydre grænser du ikke kender - så hvad med lidt ydmyg nysgerrighed på denne din rejse hvor din hjernes hippocampus har facon som stjernetågen søhesten

Skifter til et digt af Tore Ørnsbo fra samlingen "Immigrantens Epilog"

Kære lady lay, jeg har fundet et der "Fra Juli 90". Kan være det er det, du tænker på. Jeg uploader det, så kan du se.

Har du også et Tranströmer-digt, som er tæt på midsommeren? Jeg mindes en titel, hvori "juli" indgår. Det kunne jeg godt tænke mig at gense.

Måneformørkelse i baghaven, en anelsesfuld vandring hen over dens mørke bagside, det kalder på en drøm af et midsommerdigt, skrevet af en mester i myggesange, se Digte & Antologi.

Hej Thomas

På ét plan ændrer det læsningen afgørende at få den oplysning. Personen tager form, billederne gir ny mening. Tasken over hendes skulder er ikke længere bare metaforen, ”et maskingevær af bomuld”, men med til at karakterisere hende som terrorist. Kritikken er ikke længere rettet mod en veninde; hun er hvervet i en sags tjeneste, ”tiltrukket af godhedens magre fyre som et flag”, og en farlig politisk alliance gir nye brudflader i digtet. Det begynder at stamme. Men ikke desto mindre står det uantastet, og kunne sagtens læses før vi fik disse informationer. Det anede er blevet konkret, hele billedrækkefølgen hægter sig sammen i lyset af den underforståede biografi. Det er og blir fascinerende med disse glidende overgange mellem digtning og virkelighed.

Hej Mik

Jeg ser du har bragt Roxana Crisologos digte, dem jeg oversatte i sin tid, det er fint at læse dem igen, synes de holder, det sidste er et portræt digt, Ludy D-digtet, mener jeg. Det drejer sig om ung kvinde jævnaldrende med Roxana, som blev medlem af guerilla/terror gruppe Den lysende Sti. Derfor er det vist ikke uvæsentligt at gøre opmærksom på, at digtet El Augustino og de andre ikke er fra 1966, det er Roxana som er født i 1966. Hendes første bog Arriba bajo el cielo, som digtet El Augustino er en del af, udkom i 1999. Ludy D, som også er titlen på bogen, udkom i 2006. Jeg hilser dig fra Holstebro, hvor jeg er med i Poesikaravanen, der har været både i Fjaltring og Ulfborg. Underlige ting sker når festugen oprinder, og Odinteatret indtager byen. Kh Thomas

Hej Thomas

Jeg har valgt at bringe den sidste del af digtet, til Ludy, på siden. Digtet i sin helhed kan man læse i antologien. Det har en meget distinkt storbytone, som understreger at digtning er et globalt fænomen, et spørgsmål om fælles referencer i liv og læsning frem for etnicitet, hvor poesien udgør sin egen stamme og kultur. Selv om hun bruger ordet ”chola” om Ludy, hvilket angiver en blandet racebaggrund. Imponerende i sit billedsprog og med en stærkt personlig stemmeføring. Skønt at få en kvindelig stemme repræsenteret fra kontinentet; det gør en forskel fra den mandlige patos, som har præget Neruda-generationen.

Hej Mik

Her er en oversættelse af Roxana Crisologos digt, El Agustino, fra Lima 1966. Jeg skal nok sende flere. Det kan blive en skideflot antologi, jeg har selv altid drømt om at lave en antologi med digte efter tilfældets princip, en slags digte på rejsen bog, men jeg har ikke kunnet finde ud af, at finde den rette indstilling eller mood, jeg synes det virker virkelig godt med den du samler, fordi det jo er ifølge tilfældets princip og kun con amore. Så kommer der noget smukt ud af miseren, og ikke kun fjendskab og tidsspilde.

Kære KH, selv tak! Fin aften i byen hvorfra min verden går, Fjorden & Domkirken. Og temaet: Rejsen til Peru, hvor novellen rent faktisk er skrevet for mange år siden i en vens hus for foden af bjergene. Min korteste novelle og længste titel, som skildrer en nattevandring, rundt og rundt om svømmebassinet med en peruansk digterkollega. Vi havde drukket San Pedro-kaktus. Det var fuldmånelyst. Som to rastløse genfærd fra højsletten gik vi hver sin vej rundt om poolen og hilste troligt på hinanden hver gang vore dødningeskygger faldt sammen. God fornøjelse med historien; den er plukket fra rejsedagbogen, og det er ganske vist!

Kære Ib Michael
Tak for et dejligt arrangement i Roskilde i tirsdags. Håber du kom godt til Kikhavn trods "Samichlaus".

Og tak for en hyggelig lille snak bl.a. om "Vejen rundt om svømmebassinet i den skønne have med kolibrier så talrige som Tågeøernes gråspurve". Jeg fandt efterfølgende ud af, at jeg faktisk netop har fået den pågældende novellesamling i fødselsdagsgave. Nu glæder jeg mig til at hælde den i øret.

Mvh Knud Henrik Strømming

Hej Thomas

Hvor det kører! Jeg følger op med din næste oversættelse, digt nr. 77 fra ”Trilce”. Det er det jeg siger, poesien er afmagtens sprog. Dit digt om universets hvide væg er det flotteste digt, jeg har set om præcis den ting. Jo, vi skriver med sort på den, det er det vi gør. Det er jo utroligt hvad et godt udvalg af den bedste lyrik kan rykke. Selv har jeg aldrig glemt Ivan Malinovskis gendigtninger fra ”Glemmebogen”. Princippet her er at lade tiden, tilfældigheden og nødvendigheden redigere antologien, glæde sig over det digt man uploader, og glæde sig endnu mere til det næste, man har gravet frem eller er kommet til at tænke på. Jeg sætter i den grad pris på dit input, fortsæt endelig så meget du orker.

Hej Mik

Jeg sender dig to digte fra Trilce, det tredjesidste nr. 75 og det allersidste nr. 77. Det er en vild digtsamling, ekstremt udfordrende, og vel egentlig komplet uoversættelig, jeg ved heller ikke, om jeg har ramt helt rigtigt med disse to oversættelser, som, rent sprogligt hører til i den lettere afdeling, vil jeg umiddelbart mene, skønt de for fanden er vanskelige nok. Det ene er benhårdt i sin kritik,et slag i ansigtet, det næste er så smukt og rasende kompromisløst - selvfølgelig i den originale version -, men jeg håber en smule af det er overført her, et bud på det ultimative digt om digtningens paradoksale væsen, inspiration og tørke, skrivning og blokering, eller en kosmisk cyklus, det umulige
som mulighed. Det er vel også det digtning handler om. I hvert fald, ser det ud til, for den vilde og strenge og "tierno" og til tider humoristiske César Vallejo.

Hej Thomas

Lige hvad jeg drømte om. Jeg har uploadet digtet. Hvis du har flere, så send dem. Jeg tror en del af os går og samler på digte til inspiration. Hvis der er flere lyrik-aficionados derude, som vil bidrage, så giv mig et praj med en email-adresse, jeg kan svare på.

Hej Mik

Jeg sender dig herunder et digt af Emilio Adolfo Westphalen, som jeg oversatte i 1994, tilfældigt fandt jeg det i en af mine bøger, måske vil du gerne ha det til dagens digt og din antologi?

(Fra "Belleza de una espada clavada en la lengua” 1930 - Emilio Adolfo Westphalen, Lima 1911.)

Har nu fundet tid og lejlighed til at uploade flere rejsebreve fra Irak: http://mikbloggen.wordpress.com/

Hi Champ, how goes? Jeg hører du er undsluppet de danske fundamentalister og er stukket af til Irak. Peace man, du fortjener det! Men sig mig lige, ham din ven, Sabroe, ham ska vi da fat i. Han ska være vores kampagnechef, ka du ikke se det, han skriver jo fanme ørerne af dem alle sammen. Fuck, det blir stort! Nu tror jeg på det igen.

PS: Jeg gider ikke male kællingen med alt det tøj på, så vi er ved at ta et Padi-kursus, Open Water. Der ligger nogle spændende vrag derude. Du hører fra os. Stay tuned!

PS: Postkort fra Souk'en i Bagdad lagt ud på mikbloggen

Det kniber lidt med internetforbindelser på rejsen. Men den store digterfestival i Basra er nu overstået, og vi er ankommet til Bagdad. Hver gang vi skal fra et sted til et andet, kører vi i svært bevæbnet konvoj - det gør det i sig selv lidt svært at rapportere, for hvad er det egentlig man oplever som rejsende, effektivt placeret uden for begivenhederne? Basra var et hæsligt fantom af en by, sønderskudte huse, sodsværtede køretøjer, dynger af skrald i gaderne, kvinder i burka der som sorte spøgelser genner deres får af sted i fortumlet flok mellem bilerne. Jeg har har aldrig i mit liv liv set så forurenede vandløb, irgrønne. åbne kloakker, sejt flydende slam. Den brede Shat al-Arab flod flyder med rustne vrag, krigsmaskinen stikker sit fjæs frem over alt. Men børnene, glemslens og genopbygningens forløbere, leger i de udbrændte tanks, og det er sandstorm, da vi ankommer, støvet fra den fineste ørken har lagt sig over alt. Med Mirbad-festivalen hylder landet sine digtere og fejrer det frie ord - det er en begyndelse, man ikke skal kimse af. Jeg benovet over at få lov til at være med.

Kombattanter & Medbloggere på siden. Sender jer lige en hilsen fra Istanbul på vej til Irak, hvor jeg skal deltage i Poesifestival i Basra. Rejser med digteren Muniam Alfakar som har oversat digte fra "Himmelbegravelse" til arabisk. Elsker det sug det gir i luftrummet når man letter fra Kastrup. I får løbende rejsebreve fra turen når jeg kan komme på nettet.

I lyset af Janus Kodals barnlige og krysteragtige adfærd har jeg opdateret lidt på mine holdninger på Bukdahls blog:
http://bukdahl.blogspot.com/2011/04/at-sige-prcist-fra.html
Jeg står egt. ved min kritik af ... øh Bukdahls kritik, men lavmålet er nået med Kodals handling.

Det er under niveau og hører ingen steder hjemme..

Nu kan man så læse i avisen at IM alligevel hverken skal politianmeldes eller boykottes, men blot straffes med endnu et debatindlæg fra Oldermanden med det tøsede navn. Det kan selvfølgelig være slemt nok, men dermed ryger også den læseklub vi her på Klemmefabrikken havde sat næsen op efter. Surt show. Den ihærdige Levinsen udtaler rammende at hvis det havde været en bolighaj, der truede, ville der ikke herske tvivl om den politianmeldelse. Kloge ord i april, eller – som min kære medfange i livsforvaring tilføjede – hvis det havde været en morder! Vi lever i oplyste tider.

Læste lige i min avis at nu er det hugormenes parringstid, og så var det jeg kom til at tænke at mødet i Kritikerlavet nærmede sig. Jeg håber da sandelig at de gør noget ved den boykot ellers er de da helt til grin. Det er jo nok ved at være for sent med politianmeldelsen. Jeg læste også at hunnerne kun parrer sig hvert andet år; de kan ikke tage føde til sig mens de er gravide, slangeynglen fylder så meget at moderdyret ikke kan klemme noget ned. Bagefter er hun nødt til at bruge to år helt uden parringslege for at komme sig – til stor frustration for fætter Jakob. Den slags kommer ud som ondt lune, megen hvæsen, og giften spænder i kirtlerne. Det er vel ikke så mærkeligt.

Hej igen. Nej, egentlig ikke, jeg accepterer tværtimod sproget på de sociale medier som en nyere og yngre omgangsform. Ligesom jeg også synes I gerne må kalde hinanden for ”fucking bitches”. Sprog forandrer konstant betydning, det er selve tegnet på at det lever. Det er heller ikke tonen hos anmelderne, jeg kritiserer. De må skrive som de vil og gør. Men de skal gå efter værket, ikke personen, hverken vedkommendes holdninger, oplagstal eller (underforstået: irriterende) grad af eksponering i medierne.
Jeg har allerede udnævnt ”fiktionsfri fiktion” til at være noget sofisteri, det andet er selvfølgelig ikke stort bedre. Men fiktion fungerer i meget høj grad som en spejleffekt af virkeligheden. Fiktion er en ”genfortryllelse” og rummer dermed alle elementer, fra det rene eventyr til virkelighedsnær beskrivelse. Når blandingen først har fundet sted, gir det ikke længere mening at skille sandhed fra digtning, og på den måde blir teksten sin egen virkelighed.

tak for de rigtige gode svar:)
der er mange ting at tage fat i, vi ligger ud med dette:
Vil det sige at du i denne sørøverhistorie kommer med en kritik af den tone der bliver brugt når der kommunikeres på sociale medier, og ikke kun tonen hos anmelderne?
Hvis der ikke findes fiktionsfri fiktion, kan man så også sige, at der ikke findes virkelighedsfri fiktion?
mvh Kerren og Ida

Folke, vid: En bog fostret i paradis, fundet for enden af regnbuen, sendt som en pil fra himmel til jord, drejende terningen i ni dimensioner, en bog hvis sider brister som sæbebobler i solskin når du vender dem, men ikke desto mindre efterlader dig med en dyb og vægtløs lykkefølelse, en bog kaldet Orbit m.a.o., anmeldt af en vildfaren der omsider har set lyset. Men som skrevet står: Sandelig siger jeg Jer, de sidste skal blive de første!

Der kan du se Ib, det hjalp at du blev en fredens Ib og bredte din vinger ud og fik din kone at plante blomster. Sikke en fin og positiv anmeldelse af din nye bog "Regnbue og pil". Du har nærmest frelst Bukdahl. Og til lykke med bogen. Nu tror jeg igen på fremtiden for både se store og de små.

Anden del af spørgsmålet fra Ida & Kerren gik på jegets forhold til bevidstheden. Men det er jo præcis det jeget gør i en tekst, efterligner den oplevende bevidsthed bag sanseinputtet. Det er ikke fordi der normalt er de store ben i det, men problemet ændrer sig i takt med at forfatteren evnt. bruger eget navn eller nævner kendte personer. Så læser man nøgler ind i teksten som skal ophæve fiktionen og pege på en bagvedliggende virkelighed. Det prøver jeg at undgå ved gennemgående at lade mine fortællejeger være navnløse, ydermere fordi det hjernespind, vi også kalder ”mind”, er navnløst i modsætning til det individ, der bærer rundt på al den tankeaktivitet, spærret inde i kraniets benskal. Som så igen – med et udtryk fra et digt af Nordbrandt – skiller os fra metafysikken, idet organisk liv er forgængeligt. Det store problem i disse år opstår hvis forfatteren også er kendt, tænk på Jørgen Leth, dagens kritik har et problem med at håndtere kendis-kultur, den byder dem instinktivt imod, og så harcelleres der pludselig over forfatteren som i bund og grund bare var et fortællejeg.

PS: I er også velkomne til at gå ind på mikbloggen – via link her fra siden – hvor der er plads til længere indlæg.

Folke Stake, jeg er helt med! Jeg vil nu stige ned fra min tropiske himmel og brede mine vinger over store såvel som små litterater. Jeg vil bede min kone om at dyrke blomster, som jeg herefterdags vil omdele ved litterære arrangementer, mens jeg maner til fred. På tagryggen vil jeg lade opstille en en vejrhane i form af en hvid engel. Det skal være mit nye image, Hari Om!

Kære Don King, hvad er en champ uden en camp? Promotor, for fanden, så stikker du bare midt i det hele af til en sydhavsø - med en nummerpige, og uden mig. Nummer 21 – er det hendes alder? Tak for dit postkort på bloggen; aner du overhovedet hvor du er?

PS: Du må gerne sende mig et billede af hende!

Nu er volden ved at eskalere. I går, i Literarurhaus, tømte digteren Janus Kodal en spand vand ned i hovedet på anmelderen Lars Bukdahl. Jeg synes at Ib Michael burde træde i karakter, som det fredelige menneske han i bund og grund er, og få stoppet disse voldelige overfald. Det var trods alt Ib som startede balladen. Vi har brug for en fredsapostel. En fredens Ib.

Hi Champ, jeg smutter lige inden den store fight ender som The Mumble in the Jungle. De sniger sig langs fortovene og tør ikke møde dig. Tillykke i øvrigt med din nye blog. Fed ide at man kan bruge smartphone og uploade billeder. Jeg sidder her og fyrer løs fra bagsædet af en taxa. Sender dig et postkort så snart vi er nået frem.

PS: Jeg tog nummer 21. Resten blev godt nok sure i masken da de hørte at kampen var aflyst. Hun er lige smuttet ind i en Matas for at købe solfaktor og kondomer.

Hej Lene W., long time no see. Du var min første læser på siden, håber du har haft et godt trip og forsikrer dig om at jeg skriver videre. Det er forårsjævndøgn i dag!

Ups, jeg klemmer mig lige ind mellem alle de lærdes kommentarer, blot for at fortælle dig at jeg har nu har læst "Så var verden deres" og "Orbit" - Kære Ib, tak fordi du har lært mig noget nyt om livet, og tak fordi du har lært mig at svæve videre på nye rejser. Jeg elsker begge bøger, samtidig med at jeg blev lidt forskrækket over selve livet og hvad det kan byde på. Og ikke mindst hvad man selv rækker ud efter.

Nu klemmer jeg mig ud igen, glem ikke at skrive flere bøger, så jeg kan svæve videre. Kærlige forårshilsner, Lene Wagner Petersen

Kære Ida & Kerren, I stiller en del spørgsmål på en gang, lad mig tage et par af dem, og så skal I ellers være velkomne til at komme med mere, for jeg synes I har fat i en lang ende. Mit hovedsynspunkt er at i selve nedskrivningen forvandles enhver tekst til fiktion. Iscenesættelse. Stil. Sprog. Metaforer. Derfor synes jeg begrebet ”Fiktionsfri Fiktion”, anvendt om Knausgård, er noget sofisteri. Det findes ikke. Det er et symptom på at kritikken har meget svært ved at få hold på disse nye fiktionsformer, især når forfattere bruger deres eget navn i fiktive sammenhænge. Da jeg fik min hjemmeside, begyndte jeg at bruge den som eksperimentarium, jeg lagde tekster ud som ”boblere” fra en bog, jeg arbejdede og fremdeles arbejder på. En af disse tekster hed ”Sortkrudt” og blev bragt i Politiken uden for den sammenhæng, den oprindeligt var skrevet i. Det var teksten fra Piratbugten, hvor historien er at ”vi” (en fiktion) sidder og venter på at komme i gang med den næste ”Pirates of the Caribbean”-produktion. Vi er altså i nutid og ikke i en gammel sørøververden. Fortælleren er en étbenet ”pirat”, Dr. Long Ghost, der hver aften sidder med de andre hugaf’er og gennemhegler tidens dårskab i sit stinkende sømandsprog, som svarer så godt til det der florerer i de sociale netværk, men som til gengæld ligger langt fra det, man bruger i fornemme kultursektioner og bogtillæg. Deraf balladen. Da teksten blev publiceret forvandledes den, hokus-pokus, til et debatindlæg. Det var udgangspunktet, værs’go’ og skyd!

Nej, den er god nok, vi skaber i realiteten kun fiktion for at kunne måle os med virkeligheden. Fiktion betyder fx ikke at man kan tage lettere på det, i hvert fald ikke i min optik. Tværtimod. Fiktion er en linse der skal forstørre begivenhederne og bringe dem tæt ind under huden på læseren. Herman Melville kendte historien om ”Esssex”, han var i sine allermest følsomme drengeår, da hvalfangerskibet blev vædret af en kaskelot og mandskabet måtte gå i bådene. De få overlevende blev fundet som skamfulde og kuede køtere i redningsbåden, endnu knurrende over deres kødben som de havde flækket for at suge marven ud. Kaptajn Pollard mælede ikke et ord resten af sit liv, han blev nattevægter i Nantucket og strejfede rundt i gaderne som en skygge af sig selv, indtil fortrængningen eksploderede i en anden hvalfangers forfatterhjerne og blev til vanviddet i kaptajn Akabs hævntogt mod den hvide hval.

Jeg mindes at have læst i et essay, du skrev, at bag Moby Dick lå der er virkelig historie. Et hvalfangerskib forliste, og mændene i en af redningsbådene overlevede ved at spise deres døde kammerater, hvilket gjorde at kaptajnen, som vist nok var med til at spise sin egen fætter, blev sindssyg. Nu er det så jeg kommer i tvivl: Er dette også fiktion, eller har det rent faktisk fundet sted?

Kære Ida Sinread & Kerren, jeres navne lyder som den rene fiktion! Men I har fuldstændig ret, det er præcis den diskussion jeg har villet rejse med eksemplerne på denne side, og det var også derfor jeg involverede Knausgård, hvis bøger jeg faktisk holder af. Jeg har bare villet pege på at det er en problemstilling, der er lige så gammel som litteraturen. Jeg synes I har godt fat i det, og jeg skal nok kontakte jer.

Hej Ib Michael.
Vi er to piger i 3.G, fra Silkeborg Gymnasium, som har et projekt omkring legen med fakta og fiktion, og vi har set på dig som et eksempel.
Du har skrevet i en artikel i Politiken, at ,,skriften forvandler alt sit stof til fiktion”. Mener du hermed at alt, der er skrevet ned, på sin vis er fiktion – også for eksempel dette blog indlæg?
Vi har læst din PDF- fil ”Uddrag af Piratbugten” og kunne i den sammenhæng godt tænke at stille dig nogle spørgsmål.
Nogle af de ting vi finder interessante er for eksempel, at du har flettet historien ind i en debat, og også selve den måde historien er udformet på; kontrasterne mellem luderne, barerne og det vilde liv og kulisserne i en Disney-verden, hvor han betaler med ”Mickey Mouse dollars.” En gammeldags sørøververden med referencer til word-dokumenter, Amdi Pedersen og Viagra piller. Har du et budskab med alt dette?
Så mikser du igen fiktion og virkelighed, ved at skrive i ”Sidste nyt fra Piratbugten” at piraten er skadet og ,,Lige nu slikker han sine sår, mens det gode skib “Hispaniola” driver om i bugten, gennemhullet af kardæsker fra kritikerbanden.” Her refererer du altså igen til en i virkeligheden eksisterende debat.
Der er også nogle andre udsagn fra dig vi kunne tænke os at få uddybet, blandt andet disse fra artiklen i Politiken:
,,Alt er iscenesat, den virkelige tekst findes ikke.”
,,Men det gør ikke jeget til en mindre fascinerende størrelse. Jeget er den knappenål i bevidsthedens frie strøm, der gør, at forfatteren kan fæstne den til papiret. En instans, et standset øjeblik, et verweile doch ...”

,,Bevidstheden er kollektiv, en flod, der binder vore tanker sammen. Uagtet vi går rundt med en permanent cykelhjelm af benvæv, der skal beskytte os mod metafysikken i vores omgivelser. I den forstand er læsning den rene telepati, uden referencerne på kryds og tværs fattede vi ikke en brik af puslespillet.”

Vi har selvfølgelig respekt for at det ikke er alle forfattere, der ønsker at diskutere deres værker, men vil lade teksten stå for sig selv. Vi håber dog alligevel at du vil snakke med os!
Hvis det er muligt måske over mail eller telefon. Det er rigtigt spændende at arbejde med dine tekster, og din eksperimenteren med fiktion og fakta.
Hvis du har tid og lyst til at hjælpe os kan du kontakte os på denne mail: superkerren@gmail.com eller her på bloggen selvfølgelig.
Mvh Kerren Lumer-Klabbers og Ida Sinread Castella McDonald

Nu er det alvor: Gyldendal rydder sin kæmpestore stand under Bogmessen og stiller ringen op under tranesymbolet på åbningsdagen. Vi omdøber kampen til ”Tranernes Sparringsdans”. Kurt Thyboe speaker den for TV2, Sporten, og Jørgen Leth rapporterer løbende fra kendishjørnet ringside. Don Draper er med fra New York, han har lovet at genoplive Hunter S. Thompson til lejligheden – don’t worry, Don Draper kan alt – det kan ikke gå galt, Johannes Riis har lovet at stille op i tanktop og sorte shorts som ringdommer, og Danmarks eneste fornuftige anmelder, Poul Behrendt, skriver kontrakterne. Det bliver stort!

My dear lady, lad mig prøve. Poesien tager først og fremmest fat dér, hvor den banale ”forståelse” hører op. Lad os bare tage eksempler fra Dagens Digt her på siden. Borges skrev ”Døden fortærer mig uden ophør” og resten af digtet handlede om tab. En bog han aldrig mere skulle åbne, en linje af en digter, han havde læst for sidste gang. Vallejos digt handlede om en republikaner, faldet i den spanske borgerkrig. Afmagt – afmagt over for tiden og døden, det mest uafvendelige. Thomas Boberg prøvede at udrydde et skræppende fjerkræ i dansk litteratur, det kunne han ikke. Afmagt. Morten Nielsen tog sin kæreste ved hånden og gik med hende ”ind i en stjerne”. Det kan man ikke – kærlighedens afmagt. Poesiens sprog lever af drømme og utopier. I digtet ”Demokrati” forvandler Rimbaud magtens sprog, det politiske, til afmagt. Dagens digter, Nicolaj Stochholm, vil i tæt dans med sin kæreste finde deres virkelige modermål (sic!), lade rummet vide sig ud og holde om løgnen ”så tæt/så ømt at det næsten ikke gør ondt”. Det slår mig nu at jeg skal samle digtene i en antologi og lægge dem op til boblerne.

Kære IM, jeg hører til dem der godt kan læse digte uden at forstå dem. Men jeg ikke helt sikker på jeg forstår hvad du mener med at ”poesien er afmagtens sprog”. Det rører ved noget i mig. Måske du kunne uddybe det?

Én ting er poesien. Poesien er afmagtens sprog, og polemikken er magtens. Derfor bliver man i det lange løb så træt af polemikken, og ender – som Fru Z – med at citere: ”Opinions are like assholes – everyone’s got one!” Polemik ender med at dræne én for inspiration, så er der skal uploades digte og nye verdensbilleder.

Én anden ting er sproget i disse sociale netværk, det kan ligeså lidt som rapper-dialekten tages for pålydende. Undskyld, men en ”fucking bitch” er ikke en luder, det er en god veninde. Den slags udtryk ændrer bare mening og nye generationer kommer til. Derfor er der heller ingen grund til at være så forarget over fuck-debatten, og hvis man tror det er derfor man bliver trådt over tæerne i en kø, så har man et alvorligt problem med virkeligheden.

Så skal de hjemløse til at læse bøger, nu rykker det. Det må være Læseklubben fra Klovn der er trådt i karakter. Herligt! Slipper vi så for ”Dødvande 2. Sektion”, Smagsdommerkværnen og de kedsommelige lænestole på Kanal K? (Har man én gang set det, virker som om de interviewede forfattere og studieværten har været mumificerede siden der sidst blev blændet op for programmet). Læsegruppen Sundholm - jeg foreslår ideen overført til det sted, hvor jeg pt befinder mig, og hvis jeg nu får selskab af både Thorsen og IM, som jeg forstår skal politianmeldes, så er vi vel nok til at lave én her? Det ville være en behagelig afveksling fra klemmefabrikationen.

Stop nu den kællingesnak! Jeg har været hos boomakerne, den flødebolle til Levinsen sælger overhovedet ingen billetter. Vi må tilbage til plan A. Hør nu her: Vi tilbyder skravlet en kamp hvor du kæmper med højre arm bundet på ryggen (vi fortæller ikke du er kejthåndet!) Den ondelynemig, kom så i hug, Old Slugger. Du er jo tændt, det mærker jeg under træningen og du behøver ikke smadre flere syninger i gamle boksebolde, når du har et rigtigt virrehoved just a little further down the road.

PS: Nummerpigerne er ved at være på plads, der er lige et par stykker til der skal kigges nærmere efter i sømmene, mit skrivebord er rykket helt over i hjørnet så der er plads til catwalken.

PPS: Du bliver nødt til at gå 2o omgange, jeg er ked af det, men de er sgu så søde. Svært at sige nej til nogen af dem. Men okay, vi stopper her, promise!

Hån, spot, latterliggørelse. Mærkeligt som denne debat har polariseret lejrene ligesom man troede at værdikampen var ved at være forbi. Så tordnede de med "ytringsfrihedens" sidste kanoner, så sprang en Pind af æsken igen: Alle skal være hvide. Siden her tegner et reelt alternativ, her hersker i det mindste anarki og kaos. Not so bad.

Kære J69, kære alle. Enig. Jeg tjekker ud af debatten nu, har sagt det jeg ville. Jeg skal videre med min bog og skifter orbit. Dialogen med læsere & gæster på siden fortsætter naturligvis, ligesom jeg vil fortsætte med at bringe tekster & digte til inspiration, samt – med jævne eller ujævne mellemrum – ”boblere” fra den kommende bog. Jeg lægger ud med én der hedder ”Fladlandet”.

Hey Mik et all

Interessant har det været at følge, hvorledes anmeldere/ kritikere har fået røven op i ansigtet, fordi de er blevet anmeldt og udsat for læsning på deres "værkers" præmisser. Som Bredal noterer tørt, så er det nok på tide, at nogen kommer videre i programmet. Farvel.

J69

Vi har problemer! LB er for let, han falder ned i en anden vægtklasse. Vi har haft spioner ovre i deres lejr, det ser fanme ikke for godt ud! Under indvejningen røg han helt ned i stankelbenet myggevægt, hvad nytter det så at du er ved at være i kampform?

Hør her, mand, du bliver sgu nødt til at gøre det igen! Denne gang skal du love Jacob Levinsen stryg, så får vi en ny udfordrer. Han er godt nok noget af en flødebolle, han vil falde sammen første gang du får en mavepuster igennem, men prøv at få ham til at holde et par omgange.

PS: Det går fint med nummerpigerne. Kig indenfor på mit kontor hvis du trænger til lidt afveksling fra træningslejren.

Kære Mille Levinsen & Lady Lay, tusind tak for jeres kommentarer, de falder på et tørt sted. Og kære promotor, pas nu lige på vi ikke bliver for store i slaget, husk på hvor du befinder dig. Men uden peptalk og dit benhårde træningsprogram var jeg helt sikkert lost. Aviserne flyder over, diverse tv-programmer tager debatten op, studieværten stirrer bekymret ud i æteren. Når jeg tænker på hvad der reelt er blevet sagt og gjort i denne sag, er der ikke sket andet end at nogle anmeldere er blevet anmeldt – viel Geschrei. Lige nu går jeg sådan set bare og venter på at nogen begynder at grine!

Hvilken kontrast til den den skrevne presses udlægninger. Det må da gå over i litteraturhistorien som ”kritikkens hysteriske forår”. Men her bobler det af humor, skæg og ballade. Jeg elsker Don King og Mille Levinsen, bliv ved med at skrive ind. Jeg synes i høj grad at hjemmesiden solidariserer sig med bogelskere, du bringer dagens digt og næsten dagligt nye tekster til inspiration. Jeg tror du mener det alvorligt når du siger at du er mere interesseret i hvad læserne synes. Vi oplever i stigende grad at kritikken stiller sig i vejen for vores læseoplevelse. I Deadline 2. sektion hørte man udelukkende anmeldere, ikke én forfatter. Bagsiden af Ekstra Bladet var modbydelig, skrevet af en af de her tyndhårede gamle mænd, som er så fulde af gift og selvhad, at de må gå i kødet på eventyrlige verdensudfordrere. Tag det som en cadeau.

HALLO, vi mangler søde piger til at bære numre rundt mellem omgangene. Og send så lige en rigtig journalist til kritikernes generalforsamling. Så vi kan være med på en kigger når Mester Jacob, til spredte klapsalver og enkelte buh-råb, går på talerstolen: Kære Oldfrue, ærede mos ... hedder det lav? Shit, jeg er lige dumpet til danskprøven, jeg sku sige "Kulturordfører" - det ku jeg ikke uden at grine.

PS: Nummerpiger kan henvende sig på mit kontor i DGI-byen, hvor der er bikini-prøvning hver dag mellem 9-16.

Kære IM, tak for svar, jeg tænkte det nok. Det kræver formentlig ingen større research at kortlægge sagens substans, nemlig personforfølgelse. Jeg kan sagtens huske anmeldelser af den herre hvor Kristian Ditlevs vægt og artikler i DSB-bladet fyldte mere end bogen, eller hvor man skulle høre om Carsten Jensens sømandsweater i stedet for hans roman. Og for nu at føre dit billede videre, så landede Hovsa-missilet i et hjernedødt område, hvor det ikke gjorde væsentlig større skade end at få ænderne i dammen til at skræppe op. Orbit, min største læseoplevelse længe, landede samme sted. Husk at en bog aldrig kan blive større end det hoved, den skal puttes ind i. Og pas på proportionerne, unge Levinsen, klap lige hesten. Man siger ellers at slanger er immune over for deres egen gift. Det kan man ikke just sige om anmelderstanden, hvilket nogle med al ønskelig tydelighed har demonstreret i denne debat. De kan jo nærmest ikke tåle mosten selv.

Kære Mille Levinsen, min Sortkrudt-artikel var en Muhammed-tegning med omvendt fortegn, det er fuldstændig rigtigt set. Ikke en litterær analyse, men en provokation. Godt nok noget af et hovsa-missil, der lettede fra hjemmesiden. Men se hvem der hylede højest i nedslagsøjeblikket! Det gjorde Bukdahl & Levinsen. Nu danser de tango på skift med kulturordføreren fra DF. Et ømt syn.

Min mand er trængt, vi mangler sparringspartnere; han sparrer pt med med Jens Christian Grøndahl – to herrer med flot hår – men ellers har man ikke set meget til hans kolleger op til denne kamp. Forståeligt nok. Oldkvinden for Kritikerlavet, Mai Misery, truede dem i Politiken med dårlige anmeldelser, hvis ikke de prompte tog afstand fra Mik Alis udtalelser. Der sidder en stor kæft på den mand, så de ville få travlt, det medgiver jeg. Men det virkede åbenbart efter hensigt, ingen gratis ringside-billetter til dem. Husker en senator fra min ungdom. Han nedsatte en komité, der bl.a. drev Charlie Chaplin i landflygtighed. Levinsen er godt på vej til at forvandle sit lav til sådan et foretagende. Bliv endelig ved med det, det sælger billetter.

Kære Ummuniakki. Jamen, så får du Onkel Danny-historie fra den erindringsbog jeg skriver på - det er jo ikke sikkert at der er nogen der vil udgive den, så det er godt jeg har min hjemmeside!

Endelig IM - Har du ikke en god historie om onklen, i to må have hygget jer sammen tænker jeg. Mvh.

Tillykke Bukdahl og Levinsen. Det må være dejligt at blive omklamret af selveste kulturordføreren fra DF. Jyllandsposten er og bliver vores avis.

Kære Bibbi, Ordet er selvfølgelig frit her på siden, men Gyldendals Webredaktion sletter indlæg, der ikke holder en acceptabel debattone. Det samme gælder indlæg, der er skrevet i en andens navn. Når det så er sagt, så er dette Ib Michaels blog, og han bestemmer, hvad der bringes og ikke bringes på siden.

Kære Ummuniakki. Jeg blev meget begejstret for Dan T. kronikken, som du indsendte via kommentarboksen. Jeg håber ikke du har noget imod at jeg lægger den ind som pdf-fil og "opgraderer" den til Boblerne.

Hej IM. Slet ikke noget, som de særligt egnede foreslår. Det er altsammen ord af liv, tanker og kød. Vær ikke sprogets dommer. Lad det flyde frit, som tungetale, uforståelig ekstatisk tale, der ikke er under den talendes kontrol. Ordet er i sig selv et vidnesbyrd på liv, uanset i hvilken form. Det syntes jjeg hører hjemme her på din blog, og især da det er et stort dumt forlag bloggen tilhører.

Jeg har et spørgsmål til Jyllandsposten. I den berømte tegningsag var selve hovedidéen at krænke profeten i ytringsfrihedens navn. Nu har IM krænket en kritiker ved at kalde ham stor-mufti, og på Jacob Levinsens blog svares der igen med at opfordre Kritikerlavet til boykot af IM. Og helst også politianmelde ham. Hvordan hænger det lige sammen? Hvad er det tegnerne skal, som IM ikke må? Jeg ville meget gerne se en leder af Flemming Rose, som kunne udlægge denne fatwa.

Kære LB. Vi har haft gang i vores PR-folk, og vi må absolut fraråde - her op til kampen - at du sparrer mere med denne Levinsen på JP. Det viser sig jo at han ved en tidligere lejlighed har kaldt dig både en case for distriktspsykiatrien og udtalt at det, du led af, måtte have en diagnose! Nu siger han i sin blog at du er "et ærkesødt menneske. En 90er-avantgardens muntre søn, der fuld af begejstret benovelse bare vil litteraturen det godt". Den omklamring, han udsætter dig for, er m.a.o intet andet end et fordækt forsøg på at dolke dig mellem skulderbladene i det øjeblik, du vender ryggen til.

Ørneham. Jeg svæver på dig Ib. Vi flyder langs den purpurøde aftengrøde. Nu drages vi imod hinandens kød. Det er dajeligt skrppeskønt at.... plapre mine ballers gas ud i kasketten på dig!!. HAHAHAHA! åhhhh for satan da , den forbandede menneske-abe. Fis i kasketten har den.

Gad vide hvem i er? I der har så travlt med at spotte min henvendelse til forfatteren. Fordi det er "ulideligt selvsmagende" og "gigantisk latterligt". Desværre kan jeg ikke komme med en sagligere beskrivelse af den magi jeg rent faktisk finder i Ib Michaels romaner.-sorry guys! Trøst jer med at kommentaren på ingen måde var til jer. Det er til gengæld nedenstående gedichte: Kys og rædselsfuld strid Jeg er blevet slagen og draget ned af smerte og ødelagt af vor tids onde verdenssjæl. Men stadig ved jeg at livet er til glæde og til salighed som nu hvor havets bittesmå bølger vipper morgenlyset op på højkant og frydefuldt spilder det for at vise hvor uudtømmeligt det er: Og livet er til glæde og til salighed som nu hvor den hvide sol kysser havet og leger med småbølgerne som en panter der leger med sine unger og dasker til dem med bløde poter og små slag der er kærtegn, kys af de blødt rundede poter, hvor kløerne sidder. Og livet er til rædsel, for dommen der mørkner, og for Adskillerne der adskiller os fra hinanden, som klæder os nøgne og ødelægger os og nedbryder os ligesom de høje fingerbølblomster og kongelys og katost rives ned af det sønderlemmende efterår til ikke en hvirvel er tilbage, og sort vinter har ingen spor af sådanne blomsters eksistens; og dog er rødderne nedenunder sortheden intakte: Tordnere og Adskillere har deres tid, deres grænser, deres hertil og ikke længere. Livet er til kys og til rædselsfuld strid. Livet er til englene og Adskillerne. Livet er til daimon og dæmon, dem der stryger honning på vore læber og dem der strør salt. Men livet er ikke til bedrevidens døde forfængelighed, ej heller til overlegenheds tomme, kolde trøst, eller til forfængelig dumhed som tror sig upåvirkelig, ej heller til modsigelsers barnagtighed som at sige at sneen er sort eller begær er ondt. Livet er til kys og rædselsfuld strid, englene og Adskillerne. Og måske i den ukendte død skal vi måske kende eenhed og rolig upåvirkelighed. Men hvorfor skulle vi dog dø, mens vi kan leve? Og mens vi lever kan kys og fortrolighed ikke ophøre, ej heller kampe og rædselsfuld strid. (D.H Lawrence)

Alle taler om Ib's Ørneham. Hvor kan man prøve at rejse på ham? Jeg bor i Næstved, men tager gerne til Kikhavn hvis det er derfra han letter. Er han sikker at flyve med? - jeg vil gerne prøve at han flyver mig igennem sølvpapiret og bomulden og frem til poesiens land. Der hvor han læser op for mig og dykker og hvaler kommer op og blinker til os om natten under palmerne og Ib flyver videre op i himlen imod stjernerne som reflekterer sig i hans Ørneham.

Det er åbenbart stadigvæk nogen der ikke har forstået, at man skal op at flyve på ryggen af Ibs ørneham, hvis man skal forstå hvordan han tryller poesin frem og formidler den videre til os gennem sølvpapir og bomuld. Husk sølvpapir og bomuld: ellers kommer I ikke op at flyve!

Ååååååhhh i dæmoniske sprog-bødler. Så skal dem man ikke kan lide smides ud! Det er jo rene DF tilstande. Hold da op!. Kan man nu ikke engang få lov til at twiste det ulideligt selvsmagende med humor?!. En kvinde skriver at hun skal flyve på Ib Michaels Ørneham. Det er jo gigantisk latterligt for fanden. Overdrevet "sanseligt og poetisk" på den mest ekstreme måde. Præcis som man ville karikere det i en komedie. Lighten up!! Der må gerne grine af vanviddet! Were in it together !!! Livet er herligt !!

PS: Bed endelig din kollega (jeg går ud fra at I er gode venner i det lav) om at opretholde boykot og helst også politianmeldelse, da det kun vil øge odds for kampen. På forhånd tak!

Kære LB. Jeg er så heldig at have Ib Michael i min stald, og det er i egenskab af hans promotor, jeg nu tilbyder dig en kamp. Vi snakker om et trecifret millionbeløb i purse. Vi forhandler pt om at få KB-Hallen. Men Randers Regnskov kunne være et spændende alternativ, dels fordi min mand er kendt for at holde af eksotiske omgivelser, dels fordi vi i givet fald kunne opkalde kampen efter "The Rumble in The Jungle" - alt sammen forudsat at du tager handsken op.

Lebensraum er som sædvanlig et misforstået begreb, når det kommer til det frie ord i blogfora. Det betyder netop, at der IKKE er plads til ligegyldige ordudgydelser fra personager som f.eks. Bent Melmund, Akkasut Carlsborg, ErikLane og Gunnar Ekelöf. Graffiti, der kun svarer til nuets enfoldige visdom, bør markeres og udslettes. Indlæg, der bærer eviggyldig visdom i sig selv, skal derimod fremstilles som et symbol, der indvarsler en ny æra i blogkulturen, hvor ikke alle mennesker har noget at sige.

Man undres - uanset om man er på den ene eller anden side af debatten om litteratur og anmelderi - over hvad Thorvald Klausens, Akkasut Carlsborgs og Bro Heims' egentlige projekt er med deres indlæg. Ib Michael kan du ikke rydde op i tåbelige indlæg - det er jo din blog og du kan jo rydde op lige som man kan vaske larmende grafitti af byens vægge.

Det er ypperligt Ib. Ypperligt. Du er en smuk kriger, og Jeg ledes af dig i tankerne imod citatet; "Hvis det ikke lykkes første gang, så prøv igen, og så igen. Og hold så inde, der er jo ingen grund til at optræde som en komplet idiot.".

Jeg er vild med det citat, gamle Blake har gjort det igen: "Aldrig havde ørnen spildt så meget tid, som da han indvilligede i at tage ved lære af kragen."

Er det muligt at man kan blive løftet af Ib Michael og dermed rejse på hans ørneham. Jeg skal til Mallorca, og vil gerne spare på flybiletten. Har købt bogen Blå Mor og Vanilletøsen, så du skylder mig en omgang.

Åben dialog Ib Michael er taget til indtægt for en kampagne for den kanonbegavede kollega Leonora Christina. Hun skal lægge navn til en hurtigfærge mellem Skåne og Bornholm; de to landsdele, der led mest under hendes og gemalens landsforræderi. Men hun var - påstås det nu - også bare et uskyldigt offer for gemalens storslåede kampagenplaner? Ib Michael har til kampagnen tilføjet, at Leonora Christina er et dansk litterært ikon. Vi kender hende såmænd også meget godt på Bornholm som en glimrende dansk forfatterinde, men forbinder hende lokalt med svig, fængsel og fjendskab. Ib Michael har ikke siden kampagnens første helsidesannonce deltaget i åben dialog. Men han har været nævnt talrige gange i debatten af den flittige freelancejournalist Nanna Gersov, der har Leonora Christina som heltinde og Ib Michael som helt. Ib Mickael selv har ikke været i åben dialog om navnet og har slet ikke åbent og med heltemod støttet Nanna. Men måske stoler han på rederiforeningens formand Per Gullestrups forklaring om, at bornholmerne v i l have færgen opkaldt efter en kvinde og bare ikke kan blive enige om Leonora Christina. Færdigt arbejde, men åben dialog?

Hvad er Ib's Ørneham? Ørneham!?! -og man kan blive løftet op på den og flyve?! - meget mærkeligt. Er det en kode? Et agent-ord som betyder noget andet?! Min teori, og det eneste jeg kan komme i tanke om er at ordet "ørneham" er et sprogbillede, som dækker over Ibs reproduktions-organ, som man måske "kan blive løftet op på og flyve" - ellers kan jeg ikke hitte ud af denne Ørneham, - jamen hvad er det dog?!?!

Åh Gud altså! Jeg vil også flyve på ryggen af Ibs ørneham.Og flyve sammen med ham ud i verden gennem sølvpapir og bomuld. Og vi inviterer også porcelænsdukken med. Det skal nok blive en rigtig basker folkens!

Kære Poul. Pinligt for hvem? For en kværulantforrykt Blog Troll? Ihvertfald ikke for mig, der iøvrigt har mange mange år før jeg når pensionistalderen :-)

Kære Ariadne & Ib Michael. Det er altså virkelig patetisk det i har gang i. Der var et drama under opspil, med øretæver og hele molevitten, og så ender det i sådan noget pensionist fims fra jer, om at flyve på ryggen af Ib Michaels ørneham og rejse afsted. Nej for helvede da også mand. Det er altså vildt for meget. "For mig er dine historier som at blive løftet op på ryggen af din ørneham og rejse." . HAHAHAHA! Monster pinligt mand!

Kære Ariadne. Du har helt ret. Jeg har tabt tråden. Der er megen visdom i barneremsen "Det man siger, er man selv!" Nu kører det derude med beskyldninger, jeg ikke kan forholde mig til, vold, politianmeldelse og boycot. Jeg drømmer om dialog med læserne. I et åbent forum uden mellemled. Dine ord gør dybt indtryk på mig. Tak for det.

Al den polemik. For mig er dine historier som at blive løftet op på ryggen af din ørneham og rejse. Når jeg bliver sat af er jeg nærmere mig selv igen. Tak for det. "The eagle never lost so much time as when he submitted to learn of the crow". (W. Blake).

Jeg finder ud af, at Ib Michael har forvekslet færgen Leonora Christina med forfatteren. Undskyld!

Jamen så har jeg ladet mig blænde af den sorte konge som nok har forklædt sig som Kong Klaus. Iøvrigt synes jeg at springerne ligner Carsten Jensen, Jeg tænkte det nok, at han havde en tvilling. Mon de begge to løber lige hurtigt?

Øv, nogen har fjernet den hvide konge. Det her kommer aldrig at gå godt.

bukdahl er jo latterligt inkompetent. Han kan ikke skrive,er for selvoptaget og uden faglig indsigt. Men det er en alt for stor ære at true ham med tæsk.

Befriende at Ib Michael endelig har tonet rent flag og vist hvad han føler overfor Lars Bukdahl. LB har i årevis til først ubehagelig overraskelse dernæst frustration vist hvad det egentlig vil sige når en person udøver "vold med ord". Det har været ubehageligt, fornedrende og ydmygende for alle humanistisk sindede læsende danskere at følge diverse anmeldelser af LB's hånd. Aldrig svigter LB's vilje til umyndiggørelse, nedgørelse og i situationen praktisk fremmedgørelse/tingsliggørelse overfor offeret. Det har altid virket sælsomt fascistoidt og kaldt på endelig konfrontation.

Kære Karol, gamle kæmpe. Som sædvanligt deler jeg dine bekymringer. Sad lige og overvejede om den forkerte Ib er en spejling af den rigtige - altså en Bi. Det han producerer er i hvert fald sødt og klægt, og når han presses, stikker han. Umiddelbart virker det søgt, men hele miséren omkring Elon Lindenstrauss har gjort mig paranoid.

Kære Lars Bukdahl. Klaus Rifberg er virkelige den forkerte Klaus Rifbjerg (godt set, når jeg blot skriver, at Ib Michael er den anden Elon). Til udenforstående uden den fornødne indsigt vil jeg uddybe følgende: Når Ib Michael er den anden Elon, skyldes det, at Stanislav Smirnov gav sig ud for at være Elon Lindenstrauss under prisuddelingen af Fields-prisen (en slags Nobelpris i matematik) i Hyderabad, 2010 (se artiklen i http://videnskab.dk : "Her er verdens bedste matematikere", 20/8, 2010). Derfor er den rigtige Elon Lindenstrauss lige så forkert som den forkerte Klaus Rifbjerg, uden at hverken den rigtige Elon Lindenstrauss eller Klaus Rifbjerg ved, at de er forkerte. Hvor kommer Ib Michael så ind i billedet? I forhold til de fotos, der fremstiller Ib Michael som en natur -, børne- og fredselskende og ikke mindst "moden" forfatter, kan det kun være den forkerte Ib Michael, der vil spytte i næverne i dit ansigt.. Den rigtige Ib Michael sidder sandsynligvis lige nu i en kano i det indre Borneo, og har slet ikke kendskab til al denne ophedede polemik (som minder svært om SAK affæren mellem Tudvad og Garff, hvor Tudvad mente, at Garff fremstillede Søren Kirkegaard som en forkert Søren Kirkegaard i forhold til Tudvads rigtige Søren Kirkegaard etc.). På samme måde som den rigtige Elon Lindenstrauss heller ikke ved, at han har modtaget en matematikpris, og Klaus Rifbjerg den RIGTIGE heller ikke er klar over, at han har skrevet et indlæg på denne blog. Med venlig hilsen Karol Kanarra

ENIGHED (men ikke om at det virkelig er Klaus Rifbjerg der har skrevet indlægget nedenfor): Ib Michael og jeg synes begge, at ALEA er en fantastisk bog - her er et klip fra min artikel Passage 63, 2010 om 10 oversete værker fra 90'erne (rimeligt nok er der ingen bøger af IM imellem (og heller ikke blandt de 40 boblere)): 2003: Klaus Rifbjerg: Alea, Gyldendal Rifbjerg skriver så djævelsk mange og forskellige bøger, at de opsparker deres egen sky af glemsel, og det er ikke mindst gået ud over det skønne monstrum Alea, med generebetegnelsen ”En tilfældighedsroman”, Rifbjergs spontanistiske modsvar til Højholts gennem 25 år omhyggeligt spundne Auricula. I stedet for at mase sit oceaniske talent ned i en snæver genreform – hvilket han med succes har gjort flere gange de sidste 15 år, ikke mindst i kortromaner som Billedet, 1998, og splinternye Skiftespor, diametrale modsætninger til Alea - skriver han fabulerende løs i flere autobiografiske og (kontrafaktisk) historiske spor på én gang, tager sin formegethed på ordet og tager den personligt – som en personlighed, der reagerer skrift-eksplosivt på andre (navngivne) personligheder (jeg har lige fået mit andet, fnysende brev på en måned fra den livlige legende!), herunder frem for alt sig selv, hvilket lige siden skandale-klassikeren Marts 1970 har været en brændende tornebusk i øjet på mådeholdet. Anmeldelsescitat (Bettina Heltberg i Politiken): Hovedstolen er beundringsværdig klar over 400 sider, men grundfjeldet mangler. som det ofte mangler, når debutanter vil skrive en roman om det hele. Klaus Rifbjerg har debuteret igen, og det er i virkeligheden det smukkeste, man kan sige om Alea. Det er nøjagtigt det fede ved Alea, at den er grundfjelds- og centrumsløs, at den er lutter omsvøb og falbelader i friløb – idiosynkrasier in real time. Nærmeste parallel er måske faktisk Niels Franks lige så velskrevne og generøst private monstrum Første person, anden person (bobler nedenfor); hvis der er to, der står sammen blandt dansk post-avantgardes jeg-geysere …

Lad det dog komme Ib Michael til gode, at han uselvisk har afset tid til at promovere navnet Leonora Christina. Navnet er beregnet til en bornholmsk hurtigfærge. Promoveringen var nødvendig, fordi bornholmere forbinder Leonora Christina med hovmod, medviden om landsforræderi, fængsel på Hammershus og 22 år i Blåtårn. Forsinkelser i færgefarten vil med Jammers Minde kunne forklares med at L. C. vil ud med manér. Ib Michael ser hende snarere som en forfulgt kulturpersonlighed og føjer ud over sin underskrift til, at L.C. er et litterært ikon. På Bornholm overskygger hendes forræderi langt hendes litterære fortrin og slebne danske sprog. Heldigvis er modstandere af navnet, der nu står til ændring efter afstemning, ikke truet med tørre tæsk. Men Ib Michael kan som sagt promovere andre end sig selv. Det har i øvrigt været interessant at se, hvor længe det har varet, før Ib Michaels bredside i Politikens Bøger har givet genlyd.

Er LB virkelig værd at bruge så meget krudt på. Et lille mideagtigt anmeldemisfoster, der gennem årene har vist så ringe evner til at vurdere noget som helst af værdi. Hans ubehjælpelige sprog gør det til en lidelse at læse ham. Så det er jeg holdt op med. Men jeg tror han nyder al jeres opmærksomhed. Så stop dog her.

Det undrer mig, men overrasker såmænd ikke, at Mona Sonne Lach - skønt en litterær akademisk uddannelse - aldrig har læst en bog af Ib Michael. Mon ikke snart der blive plads til hende på anmelderhylden? Jeg sympatiserer 100% med dine anskuelser Ib Michael, i teaterverden har vi længe været under samme åg. Et frisk pust fra en "wanna be" - når inkompetence er vejen frem - man skulle nødig være tynget af viden og indsigt! Og så synes jeg det er fedt at du bliver korporlig, skal vi lave et hold?

Den tid, hvor man kunne lave et levebrød af at være en meget solbrun udgave af sig selv, er nok ved at rinde ud. Og kunstnerisk dødvande oplever alle vel.

Kære Ib, kære Klaus. I skal ikke slå. Det er tarvelig og grimt. Og slet ikke på dem der er mindre end jer selv. Forstå at Lille Lars aldrig har været i nærheden af succes med sit "værk". Han har derfor opfundet sit Lille Lars' Lummer Lingo som han ihærdigt kører i stilling non stop - givetvis for at dække over det manglende litterære talent. Uinteressant, trættende og kedsommeligt.

Nå, læste lige i Politiken at Ib Michael lover Bukdahl tæsk. Meget lidt underholdende og meget meget kedeligt at erfare hvor ringe dramaet er, nu da det er slået så stort op i Politiken. Kom nu mand, giv os noget ordentlig drama. Fyr op under ordene, lad talenterne sprudle. KOM SÅ!!!

Bogen PRINS er absolut også en all-time-favorite :) En evergreen. Tak for den. Mvh Tine

Kære Ib En tak for Obrit, skylder jeg dig, og endda også for Prins. Jeg håber du forsat skriver ved som du gør. Men også, glæder jeg mig til lidt innovativt inspirations matriale.Tilsidt vil jeg vil jeg bare henvise LB til citatet: ''Skønhed kommer indefra, aveligt du ikke er født på vrangen'' Hilsen Ruben Vations

Kære Ib Michael, du virker lidt slap i koderne. Kan du ikke tåle lidt berettiget kritik uden at måtte gribe til tomme trusler om koporlig adfærd? Det virker som om, at Weekendavisens anmelder har ramt en nerve.

Jeg erindrer tilbage i den sidste halvdel af 1990´ erne, at en ny anmelder begyndte at skrive i Weekend Avisens bøgertillæg. På dette tidspunkt havde jeg abonneret på WA i en ret lang årrække. Den nye anmelder hed Lars Bukdahl og han opførte fra første færd et underligt naragtigt anmelder-teater, hvor det aldrig handlede om den anmeldte bog, men om alt muligt andet, der knyttede sig til denne anmelders idiosynkrasier, et&. Givet den skingre tone og det latterlige ordfjolleri, som denne anmelder betjente sig af, forventede jeg, at han hurtigt ville blive fjernet fra tastaturet. Men nej. Efter en 3-5 måneder opsagde jeg mit abonnement og jeg har ikke en eneste gang i den mellemliggende periode - mere end 12 år - haft lyst til at åbne en WA. Jeg forstår, at denne anmelder fortsat gives spalteplads. En besynderlig redaktionel mangel på dømmekraft, som jeg aldrig har forstået. Men bøger kommer jo heldigvis på hylden og avispapir i kaminen.

Prøv at læse min kommentar igen; det handler jo netop om at give plads til al slags litteratur. En anmelder skal kunne anmelde en bog på dens præmisser, ellers kan LB da bare holde sig til at anmelde det smalle.

Hold kæft hvor er I mopsede (I er nogle af jer nedenunder, IM og fx Morten Sabroe). Behøver alle kritikere kunne lide det samme? Og hvordan passer Peter Laugesen og F.P. Jac - bare som eksempler - ind i det stereotype billede I har af Bukdahls litterære smag. Hvorfor vil I så gerne elskes af en, I alligevel ikke respekterer. Der er da masser af anmeldere, der kan lide den slags bøger, som I sætter højt. I ku' da også tage og være lidt glade på de smalle forfatteres vegne, som Bukdahl giver noget opmærksomhed, og som ingen andre interesserer sig for. Helt ærligt. I er simpelthen ikke rigtig kloge. I har fået så meget kærlighed fra så mange. Hvad skal I så bruge Lars Bukdahls til? Er det jer, der er infantile eller hvad? Og ja, jeg er bare en pisse fej anonym, som oven i købet har været vild med flere af jeres bøger. Men jeg har sgu mistet alt for jer nu, opblæste røvhuller, navleelskere.

Altså, Ib Michael er ikke lige min favorit. Men hvor ER jeg da lige så træt af Bukdahl, som han er. Hvad ligner det, at en sprogmand som Johannes Møllehave sidste år måtte sige, at han har svært ved at forstå Lars Bukdahls sprog (Bøger, WA 33,2010). Men det har vi jo alle sammen. Det er vist osse meningen. Derfor er der vist stort set heller ikke andre end litteraturvidenskabsfolk, der orker Bukdahl mere. Bukdahl kan virkelig noget med ord! Undtagen ét: at formidle. Formidling er under hans værdighed. Forståelighed og brugbarhed ville for ham være et nederlag. Osse selvom det jo er urpinligt, når en sprogjonglør som Møllehave skal sidde dér og have svært ved at forstå anmelderdansk! Hver gang jeg ser Bukdahls navn under en anmeldelse (det er for så vidt unødvendigt med navnet: Hvis overskriften er tilstrækkeligt selvsmagende og sær, så ved man allerede besked), tænker jeg med et suk: Endnu en spændende bog, jeg altså ikke skal se anmeldt i Weekendavisen. For hans anmeldelser profilerer aldrig bøgerne. Kun manden selv. Så en række af tidens vigtigste udgivelser får vi faktisk aldrig noget indtryk af. Endnu særere er det, at det tilsyneladende også rager Weekendavisen en papand! Åbenbart ud fra devisen, at han debatteres jo! Han er kontroversiel! Det fungerer! – selvom hovedpointen med anmeldelser vel var, at de skulle være en slags forbrugervejledning. Men dertil fungerer Bukdahls anmeldelser netop ikke. Derfor er det næsten aldrig de anmeldte bøger, debattørerne debatterer. Kun anmelderen. Jeg er da ligeglad med hans sprogekvilibrisme; den går jeg til bøger og fede artikler for! Det øvrige anmelderkorps illustrerer glimrende, hvordan man kan formidle og skrive originalt samtidigt. Dér er Ib Michael altså gået amok. Men Bukdahl træder ud af anmelderflokken ved bare at tage plads op.

Kære Ib, Jeg må indrømme, at jeg aldrig har læst noget af alt det, du har skrevet (på trods af min akademiske litteraturuddannelse). Før i dag. Jeg har læst din Fatwa. Og det fortryder jeg i virkeligheden en lille smule nu. Til gengæld har jeg uge efter uge i snart 16 år (siden jeg var en 17årig 2. g'er - you do the math) læst Weekendavisens bogtillæg. Jeg læser hele avisen, men starter altid med desserten, det er tradition nu; jeg SKAL læse Bøger fra ende til anden. Og min yndlingskritiker har alle årerne været den samme, hans fulde navn starter og slutter med L. Frem for alt er det, for mig(!), en SPROGLIG oplevelse. Han leger med sproget, han smager på ordene, han opfinder sine egne, nogle gange gakker han ud, han leger med formen, men frem for alt er han en seriøs kritiker, der, sådan læser jeg det, bare elsker sprog og litteratur. Mudderkastning har aldrig været pænt, ej heller selvom sandet er thailandsk. Jeg synes din (sprog)tone er langt under bæltestedet, men ok, jeg har ikke læst dine bøger, så måske er det standard? Og så forstår jeg da egentlig godt kritikken.

Splittende bramsejligt Er sikker på at de salte ordstorme over den danske kritikkertak-syntak virker helsende; nu, som på sigt. Mod og vind er savnet i de størknede sproglige andedamme. Og, ja, selv den mest forslåede, Bukdahl, viser her på siden, hvordan man kaster håndklædet i ringen, dog med en forståelig ringen for ørerne og et lettere forslået "du er også dum" -vokabularium, som jeg ikke kan fortænke ham i oven på de mentale og krystalklare nakkedrag. Så tak til Bukdahl også for det, og op igen du langlemmede ordjunkie, for der er ikke noget som velment og hamrende stærk sømandslyrik fra en drømmer i søulkeklæder, og nu gælder det vilde historier, virkelig fiktion, kulturrevolution, og derfor: Muchas gracias drømmedoktor Ib

Orbit er FANTASTISK - bør også forvandle sig til en film :) Har læst det meste du har skrevet - dine bøger egner sig specielt godt til at blive læst på en lille ø i det sydfynske øhav ;) Tilbage i 90'erne skrev Elin, Therese og jeg din bibliografi, som opgave på Danmarks Biblioteksskole. Vi boede på Sofiegaarden, og der var liv og glade dage. Vi fik 10 for opgaven og vi lagde meget arbejde i den. Jeg lavede en smuk collage udenpå med en dykker og lidt "Ib-univers" og vi sendte bibliografien ANBEFALET til dig i Frederiksborggade...vi drømte om at du nok ville sende os et lille postkort. Vi var dine største fans i de dage...men ak...siden har vi bare kontinuerligt læst dine bøger og længslen har været vores drivkraft grin grin (PJAT). Du er en gudsbenådet forfatter, som måske på dine ældre dage falder i søvn når du reciterer egne værker - du er ihvertfald ét med poesien. Tak for gode linier indtil nu. Mvh Tine, Svendborg

Kære Ib Michael Okay, jeg er en idiot, og du er en nar, men bortset fra det:. Jeg kunne ikke finde på at true med retssag, nok er jeg en idiot, men jeg er ikke en nar. Jeg undrer mig bare over, hvorfor man som erfaren sprogarbejder vi gå til den primitive yderlighed at true med tørre tæsk. og hvorfor et respektabelt forlag vil lægge hjemmeside til sådan en trussel. Det kunne være rart, hvis du vil forklare, hvordan og hvorledes jeg har tilsvinet dig (som jeg som sådan er fuldstændig uinteresseret i) gennem de (ikke 16 men) 21 år, jeg har anmeldt dine bøger (jeg skyndte mig at undskylde i avisen, da du havde misforstået en klodset passage i min seneste anmeldelse som en beklikning af din ære); jeg indrømmer, at jeg i og udenfor anmeldelser har stukket humoristisk til din ikke just under-markedsførte digter-persona, men jeg kan virkelig ikke se, hvordan sådan letfærdig Blæksprutte-praksis kvalificerer som tilsvining. Jeg kunne godt tænke mig at høre, om du overhovedet anerkender, at man kan forholde sig til kritisk til dit forfatterskab og dine enkelte bøger (hvoraf jeg er og har været rigtig glad for ikke så få)? Kan du nævne en kritisk anmeldelse, som du (måske flere år efter) har være glad for eller i det mindste har kunnet respektere? Og igen:: hvorfor er det OK for dig summarisk at kritisere (bortset fra, at du - krysteragtigt? - har fjernet pdf'erne fra hjemmesiden) Stieg Larsson, Asger Schnack og Leonora Christian Skov, når vi andre er dømt æresløse på forhånd ved overhovedet at agere kritikere? Jeg kan grundlæggende slet ikke forstå denne kritiker-aversion. Hvordan tror du egentlig der bliver sorteret mellem skidt og kanal i hver års kolossale bunker af meget skidt og meget lidt kanel? Tror du overhovedet, at du ville være nået frem til at læse Ekeklöf, hvis der ikke der havde været kritikere, der havde vejet ham ham og fundet ham tungere end hans samtidige? Og bla bla bla. Nu vil jeg gå i seng med almindelig blakket samvittighed i hundekolde DK og ønske dig alt godt og held og lykke med din næste bog,, helt ærligt og kærligt. Mange hilsner LB

“Voldstrusler!” hyler den forurettede kritiker nu på sin blog og truer med retssag. Manden der har svinet alt og alle, som ikke danser efter hans pibe, til i det offentlige rum. Hørte man nogen sige “skallesmækkende mimose”? Jeg vil med salomonisk ro afvente dommen: Hvordan opvejer man 16 års verbale overfald mod en enkelt forfatterkommentar på en hjemmeside?

Hvem er de anonyme, der kommer med udbrud? Temmelig gratis.

Ib Michael, uanset hvor lille Danmark er, så er det meget, meget større, end du nogensinde bliver. Husk lige det, inden du gør dig selv alt for latterlig. Hvis du vil finde et sted, som er så bette, at alle synes, du er fantastisk, er du nok nødt til at lukke totalt af for omverdenen. Men det er måske også det, du har gjort - i virkeligheden?

Kære J69, jeg tror det er en helt central statement, manden der dræbte en generation. Enten skal der skrives helt ulideligt infantilt, som han selv gør, eller også minimalistisk, uden den Ekelöf’ske passion og billeddannelse – at den genre i øvrigt har sine mestre, skal jeg være den første til at erkende. Læsning handler om fordomsfrihed, om at få det at vide, man IKKE vidste i forvejen. Bukdahl forvrænger og udlægger alting i sit billede, hans domme er afsagt på forhånd. Det får han Formidlingsprisen for, i DK appellerer man ikke forgæves til skadefryden. Det er tid til at bryde monopolet og rædselsregimet, jeg har allerede set eksempler på en yngre generation, der bevæger sig med nye øjne og ører i de sociale netværk, anmelder bøger på youtube, sender hinanden hints via Facebook. Så få dog den prop ud af systemet som sidder og blokerer for de litterære tendensers frie udstrømning.

Kære Mik, Det her kommer så fra en ven, der blot vil sige: At Bukdahl lægger links til sin blog ind på din side, siger kun noget meget ubehageligt om hans karakter. Nu kan man så gå ind på hans blog og konstatere at magen til infantilt lort skrives der ikke i det lille dronningerige, og det undrer ikke at Weekendavisen ikke vil røre den med en ildtang.

Hey Ib Michael, det kan jo ikke undre, at Danmark er et litterært u-land, når der netop er en Lars Bukdal, der er klovnen på Weekendavisen, der sælger billetterne og som tager det som en fornærmelse at forfattere skriver på deres måde og ikke på hans måde (og at der dukker Bukdalske wanna bes på fordi de tror det er den måde man anmelder på). Som de fleste af os ved ødelagde den gruppe deres egen generation med deres gøglende stil (tal om mannerisme med eller uden to n'er) og ved at gå efter manden og ikke bolden. Nu venter vi bare på at de pensioneres og der kan komme en åben dialog mellem læsere og forfattere: derfor disse sider du, Mik, har brugt ganske fornuftigt til at skabe relationer - læserelationer og ikke strejftog på andres bekostning. Det er så nemt at være reaktionær og hugge nogen ned der har brugt flere år på et projekt - skaber det læselyst - skaber det et klima hvor udgivelserne blomstrer? Næ. Man gider simpelthen ikke. Og Danmark bliver litterært fattigere. Bukdal, tak for ingenting.

Du er da i sandhed en Spade som hverken kan skrive eller slå på tromme! Højre arm, står der udtrykkeligt, og venstre ben – det er sgu svært at holde balancen. Nå, med “Hispaniola” anduvede vi Bahia de Piratas, det var fuldmåne, og du ved hvordan vi blir under fuldmånen – lutter gennemsigtigt kød og blæst og knogler. Da var det jeg fór i den fine forfatter, som sad på sin veranda og skrev om dronning og fædreland. Jeg bøjede nakken tilbage på ham og blæste en ordentlig gang sortkrudt op i hjernen – det havde han sgu godt af. PS: Hvem er Lars Bukdahl? Kommer du fra et meget lille land?

Jeg gik grinende hele vejen ned i banken kun for at opdage at der ingen penge var på kontoen. Så holdt jeg op med at grine. Det skal jeg love for at jeg begyndte på igen, da jeg læste indlægget 'Sidste nyt fra Piratbugten'. Ikke siden jeg læste 'Sidste ny fra vestfronten' - eller var det østfronten? - har jeg læst noget så stærkt. Det er altså en fiktiv fortællestemme der har lovet Lars Bukdahl tørre tæsk - og hvorfor nu ikke våde, når det er en pirat der taler? Er den fiktive fortæller så Kaptajn Sortkrudt? Og hvis det er, er det så ham, Lars Bukdahl skal 'politanmelde' - hvad det så er, for der skal vel stå politianmelde? Og hvor befinder kaptajnen sig? Ligger han for anker i Carribien eller De Gyldne Sireners bugt? Det bliver spændende hvad politiet vil gøre. Og også spændende om Kaptajn Sortkrudt kommer til Danmark og giver Lars Bukdahl tørre tæsk med den arm han har tilbage. Er det i øvrigt den højre eller venstre?

Til den herre som pludselig præsenterer sig på min hjemmeside og som insisterer på at jeg skal læse hans blog. Jeg lover dig tørre tæsk når jeg kommer hjem, og jeg mener det i så konkret forstand at du burde politanmelde mig. Af alle feje kritikere er du den fejeste, og jeg har aldrig svaret med et ord for sådan er spillets regler. Tænk, vi har en institution i vores demokrati, hvor man ikke må svare! Du har da virkelig haft frit slag i 15-16-17 år, svinet mig til, ikke bare når du anmeldte mine, men også når du anmeldte ANDRES bøger, læst mig fuldstændig som vinden blæser, i et sprog der minder om en forvirret hønes trippen om sig selv. Du har skabt hele din karriere på nakken af folk som mig, hele dit image beror på at vi findes og kan skydes på, hvor andre ikke har turdet. Ikonerne i dansk litteratur. Søren Ulrik, Pia Tafdrup, og Jacob Ejersbo, som du lige nåede at svine til kort før han døde. Det lærte du alt sammen af min gamle ven Poul Borum. Vi var tætte dengang. Han begyndte at tage afstand så snart han lugtede min kommende success, og det har jeg en kommentar til som jeg holder helt for mig selv. Journalister, der skriver om erhvervslivet, er ansvarlig for deres research, tallene på bundlinjen skal stemme. Men som alle kulturskribenter er du fuldstændig æreløs, anmelder personer i mine bøger som ikke findes på siderne, rabler derudad, se min! Hold da kæft, hvor er den stor!

http://bukdahl.blogspot.com/2011/02/ib-michael-har-lrt-at-ride-men-bo.html http://bukdahl.blogspot.com/2011/02/mik-ville-gerne-have-vret-i-lag-med.html

Burde du ikke være for klog til de billige generaliseringer og fordrejninger du anvender i din kritik af et helt erhverv? Synes du det virker modent og konstruktivt? Synes du selv du lever op til de høje krav du stiller til dine omgivelser? Er forfattere hævet over kritik af deres ikke altid geniale arbejde? Hvad med at sætte navn på alle dem der har såret din forfængelighed? Er det for hårdt at møde lidt modvind når man har været begusntiget af medvind hele sit liv? Har man været en lille smule forkælet? Har du nogensinde skrevet noget af blivende værdi?

Mere krudt! Mere ærlig snak og for guds skyld lidt læseglæde tilbage! Kan ikke huske hvornår jeg sidst har været så forrygende enig med en forfatter, eller hvornår jeg har oplevet den form for edge på dansk. Det er godt, Ib, og det er nødvendigt. Jeg håber, der kommer god vind i piratsejlene!

Kære gæster på siden,

Jeg lovede en solhilsen fra mit vintereksil, hér midt i den mørke tid. Derfor har jeg - i en tid hvor andre holder nytårstaler - uploadet en fil med optegnelser, som danner overgang til det nye år. Samtidig med at den tematisk forbinder sig med stort alle de temaer, som kendetegner denne side. Godt nytår!

Ib Michael

Kære Lene,

Er lige hjemme i en parentes mellem to fly; skal nok sende en solhilsen så snart jeg har ramt de sydlige breddegrader igen. Men jeg må indrømme at det er flot at opleve sneen, isen og den blå himmel. Engang i min fjerne barndom var Danmark et sneland - det er det pludselig igen, og dermed også overraskende rigt på erindringer om en tid, hvor hvid jul, vanter, kælk og skøjter var en selvfølge. Vinterdepressioner skal tackles med gode bøger, derfor opstod i sin tid fortællekunsten. Man skal fodre sit egern og sine fugle i denne tid, og det gør du også, kan jeg se. Jeg flyver videre i morgen, ha' nu en god jul og et rigtigt godt nytår - it's all yours! Kærlig hilsen, Ib Michael

Kære Ib,

Du skriver fantastisk, tak for alt det du har lagt her på siden, jeg glæder mig til at læse Orbit i juleferien. Sidder her i Sorgenfri på mit arbejde og kikker på at sneen daler og prøver at undertrykke min snigende vinterdepression, men når den sniger sig frem tager jeg dine bøger frem og glemmer det hele. Nyd nu solen for os andre, her er bidende koldt og nu med sne. Mine fugle og mit egern i haven bliver fodret, så jeg kan nyde dem til sommer. Send en lille solhilsen så vi kan følge dig og drømme os til solstråler.

Kærlig hilsen Lene Wagner Petersen, Hvidovre (ja, jeg kom til at skrive igen).

Kære Ib Michael

Super side du har fået sat op her. Jeg glæder mig afsindigt til at læse den upublicerede novelle. Så meget, at jeg faktisk gemmer den til min juleferie, hvor jeg ikke læser den sådan på vej til noget andet. Tak for den julegave.

Kære læsere og besøgende på denne side. Jeg er rejst til varmere himmelstrøg de næste mange måneder, men jeg svarer fortsat på henvendelser og kommentarer når jeg ellers er online. Kærlig hilsen og god isvinter, Ib Michael

Kære Lene, først vil jeg ønske dig god opdagelsesrejse her på siden, og dernæst takke for din forventning til læsningen. Du snakker om vægtløshed og evnen til at fortabe sig, og sådan husker jeg mine egne læsninger helt tilbage til barndommen. Jeg håber og tror Orbit kan levere varen, det indgår i måden den er skruet sammen på. Når jeg trækker den røde tråd ud af fortællingen så alle brikkerne svæver i frit fald mens personerne skifter bane og lander nye steder i tid og rum, er det netop for at give læseren det sug i maven af vægtløshed, som du taler om. Det samme sker også for fortælleren i Blå Bror hver gang han møder sin døde tvilling og får indsigt i verdener, som normalt er skjult for vores sanser. Rigtig god læsning. Hilsen Ib Michael.

Hej Ib, er lige gået igang med 'Blå Bror' og elsker den allerede. Fik ikke lige læst dine bøger fra den tid, men indhenter dem nu. Elsker Prins, Kejserens atlas og Atkinsons Biograf (dem nåede jeg dog). Og i julegave ved jeg at Orbit ligger og venter.

Jeg kan se på din liste at jeg mangler en del bøger. Jeg holder virkelig af den måde du skriver på, jeg bliver ligesom lidt vægtløs og lader mig rejse med - fortabt for denne verden hopper jeg med i dine rejser og lader mig inspirere. Bliv nu ved med det - jeg når ikke bogforum men håber det går dig godt, når du skal deltage.

Når jeg kommer hjem i aften går jeg på opdagelse på din dejlige side, glæder mig allerede.

De venligste hilsner Lene Wagner Petersen, Hvidovre

Hvis du har kommentarer til enten novelle eller bobler ville jeg være meget interesseret i at få dem på siden, da der er tale om værstedstekster. Hilsen Ib Michael