Mogens Trolle
Mogens Trolle er uddannet zoolog med speciale i pattedyr og har beskæftiget sig med og fotograferet dyr på alle syv kontinenter. Han har boet fem år i Sydamerika, et år i Afrika og et år i Australien. I Sydamerika brugte han en årrække på at undersøge pattedyr i uudforskede jungleområder, og han opdagede en ny hjorteart i Amazonas. De sidste 15 år har han været dyrefotograf. Han er især kendt for sine portrætter af aber, der er blevet publiceret og vist på fotoudstillinger verden over. I 2020 vandt han prisen for årets dyreportræt i dyrefotograferingens svar på Oscaruddelingen, Wildlife Photographer of the Year. Han har udgivet talrige dyrebøger for både børn og voksne, bl.a. AFRIKAS DYRELIV – SAFARIGUIDE, GRØNLANDS DYRELIV, DYRELIVET PÅ GALAPAGOS samt HVOR DOVENT ER ET DOVENDYR – SJOVE HISTORIER OM SÆRE DYR.