De digte, der er de sværeste at forstå, er nogle gange dem, der er lettest og dejligst at opleve, tag nu bare 1991-debutant Peter Adolphsens nonsedigt i Hvedekorn 4, 2023, eller bare første, lille strofe, det sidste man må spoile er et nonsensdigt:
”Skvorken snavrer i skolpvynet,/ fnylrer omkring, kofler,/ kofler så plyst igen.”
Ikke noget at forstå og ikke noget IKKE at forstå.
Det er et nummer fuld af hjertelige tilbagekomster. Jævnaldrende med Adolphsen er 1993-debutant Mette Moestrup, der både indleder og afslutter nummeret, med henholdsvis en forfinet nynnede Pia Juul-homage og et instruktivt trekant-bonanza. Der er også deciderede IKEA-digte af 2004-debutant Rasmus Halling Nielsen! Tre yngre digtere, med debuter for en 12-15 år siden, der for længst er stjerner i Hvedekorns univers, men endnu ikke udenfor, og som vi er overlykkelige over at have tilbage på vores poesihimmel, er Theodor Jensen og Joachim Aa. Sørensen og Joakim Vilandt (som dog har signeret en fantastisk (og sær) debutbog). Joachim med ch ligner stadigvæk en genfødt Morti Vizki med ekstra skrue – jeg ved heller ikke, hvad dette digt går ud på, udover poesi, som er alt nok. Der er kun en enkelt debutant, Uzma Akbari, men hvilken én! Og billedkunsten er sportsunderlag som konkretdigte ved skiftevis og på samme tid digter og billedkunstner Kamilla Jørgensen.
Der er endnu en gang kridtet hårdt og heftigt op på hvedemarken, mirakuløst nok!
