Forfattere | Gyldendal

Kristine Tiedt

Kristine Tiedt er tegneserietegner og kunstner. Orgasmebogen er hendes debut, men hun har tidligere lavet en række mindre selvudgivelser (Zines). I 2023 udkommer Kristine med bogen Hvad er porno? En tegneserie om sex og lyst, der er en selvstændig opfølgning til Orgasmebogen. Kristine har gået på Serieskolan i Malmø og været med til at starte et feministisk netværk for tegneserietegnere i Danmark og Sverige. Kristine holder foredrag om seksualitet & køn, og laver workshops, samt oplæsninger for unge og voksne om emnet. Hun er blandt andet tilknyttet Krogerup Højskole, hvor hun underviser i at lave tegneserier.

Tidligere har hun blandt andet arbejdet i spilbranchen og på IT-Universitetet i København, hvorfra hun også har en kandidatgrad i Digital Design og Kommunikation.

Fotograf: Lilia Zarzetsky, 2020

Bøger af denne forfatter