
Charlie Krautwald
Charlie Krautwald, f. 1988, ph.d, postdoc i historie på Københavns Universitet, hvor han forsker i mellemkrigstiden historie (1918-1939) med et særligt fokus på politisk kultur, demokrati og aktivisme, herunder fascisme og radikale bevægelser.
I februar 2025 udkommer Kampen om gaderne, der fortæller historien om, hvordan politisk gadeaktivisme blev en vigtig del af den politiske kultur i 1930'erne. Bogen viser, hvordan de politiske ungdomsbevægelser bragte moderne propaganda ind i partiernes bestræbelser på at mobilisere masserne og iscenesatte valgkamp som en militariseret propagandakrig om det offentlige rum. Noget, der ofte endte i voldelige sammenstød med modstanderne.
Der er ingen fotos for denne forfatter.
Netavisen Pio
En glimrende bog om en del af vores historie, hvor samspillet mellem det parlamentariske system og udenomsparlamentarisk politik blev defineret. Den er grundig og velfortalt. Folkeoplysning, når det er bedst.
Berlingske
5 ud af 6
Med et omfattende kildemateriale dokumenterer Krautwald konkurrencen mellem de politiske bevægelser om at erobre gaderne – med marcher og til tider voldelige opgør (...) Der er tale om et uhyre relevant emne, idet ekstreme politiske grupperinger allerede marcherer i gaderne med aggressive råb – og fordi det næste kan blive volden.
Weekendavisen
Dette er en øjenåbnende bog med mange fantastiske fotos fra samtiden – og samtidig et aktuelt lærestykke i udviklingen af politisk polarisering.