Panamericana

Panamericana af Simon Fruerlund
Efter at jeg er blevet medlem af anmelderklubben, er det gået op for mig, hvilket privilegium det er, at man normalt kan holde op med at læse en bog der keder én. Måske lever jeg i en anden tidslomme end Simon Fruerlund, måske lever jeg i et kulturelt parallelunivers, for sjældent har læst noget mere kedeligt end Panamericana. Personerne i bogen, deres indbyrdes forhold, deres sygdomme, deres job, de specialestuderende, deres specialer og vejledere, alt er banalt, upåfaldende, uinteressant og uvedkommende.
Jeg ved ikke hvem der vil købe, læse og synes om denne bog, men måske findes der nogen, som synes om at der er 168 nummererede afsnit i en bog på 146 sider, og som synes at det er værd at få at vide, at koordinaterne til xi Hydrae er RA 11h:33m:116s, Dec -31 grader 51 bueminutter 27.45 buesekunder, og som ser alle henvisningerne til film og bøger som en kunstnerisk kvalitet. Men det er ikke undertegnede.

Erling Mellerup
Gentoftebibliotekernes anmelderklub

Denne bog rummer trods sin lidenhed mange skæbner og redegør for disse på en både spændende og medrivende måde, der får mig til at føle mig som tilskuer til et teaterstykke, hvor jeg må og skal tage stilling til indholdet. – og dette kan man heller ikke lade være med at gøre.

Man både begejstres og forarges, men glædes også ved at følge disse menneskers liv og må overveje, hvordan det vil gå dem i fremtiden. Bliver Jarl mon ved at kunne manipulere, så han selv står tilbage uden skrammer, eller sker der ting, der gør, at han om end sent indser, at han nu er blevet voksen og må opføre sig som sådan, hvilket includerer at tage et ansvar for ikke mindst sine børns skæbne.

Alt dette kommer der forhåbentlig en ny bog om. Jeg er imponeret over denne bogs mangfoldighed både på det menneskelige og kulturelle plan, og så er den bare så velskrevet, at de to gange, som jeg har læst den, kun giver appetit til en tredje.

Elisabeth Bank Lorenzen
Anmelderlæsegruppen Gentofte Hovedbibliotek

SIMON FRUELUND - PANAMERICANA-
ØJEBLIKSBILLEDER-
LÆSEREN SKAL VÆRE MED FRA STARTEN.
DET USTRUKTUREDE FORTÆLLESPROG - MEN - SÅ BLIVER OPLEVELSEN AF DE MEGET SAMMENSATTE PERSONER NÆRVÆRENDE PÅ EN VARM OG MÆTTENDE MÅDE.
SPILLET/FORTÆLLINGEN HEN OVER 2 KULTURER FRA SANTIAGO TIL KØBENHAVN DEN KOLDE OG DEN VARME VERDEN TAGER SIN BEGYNDELSE.
DEREFTER FÆNGER HISTORIEN.VI SKAL SOM LÆSER GENNEM LIVETS OP/NEDTURE GLÆDE,SEX,LØGN,SVIGT,SYGDOM,KÆRLIGHED,FAMILIE,VENNER,BØRN,FORÆLDRE.

ANMELDERKLUBBEN GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEK
CONNIE BALSCHMIDT

Simon Fruelund, Panamericana,
Bogens bagside antyder, at bogens hovedperson er Anja.
Det er jeg ikke enig i.
Bogen handler om en mand, Jarl, og om nogle af personerne fra hans liv.
Jarl lever en tilværelse, hvor han kun tager hensyn til én person, nemlig ham selv. Han er formentlig ikke ude på bevidst at såre eller skade andre følelsesmæssigt, men han indser ikke, at hans egoisme har konsekvenser for de, der tiltrækkes af hans charme.
Såvel hans kone, hans elskerinder som hans børn oplever følgerne af, at han ikke tager konsekvenserne af sine tidligere valg. Det giver hans omgivelser følelsesmæssige ar på sjælen. Som en sommerfugl flagrer han fra en kvinde til den næste, altid på jagt efter næste erotiske eventyr. Desværre sørger han så end ikke for, at disse eventyr ender uden børn.
Det er ikke rart at læse om sådan en mandetype, som formentlig alle kvinder møder i løbet af livet, men som de heldige/kloge sørger for at vikle sig fri af i tide. Pænt udseende, velbegavet men efter nærmere bekendtskab usympatisk. Det er heller ikke rart at læse om de stakkels mennesker, hans opførsel rammer undervejs. Anja, Anjas mor, hans hustru og hans elskerinde betaler prisen – hustruen (der er hustru nummer 2) sætter ham dog stolen for døren, men det får ham så blot til at intensivere bestræbelserne på at gøre en kvinde, han netop har mødt, til hans næste elskerinde.
Bogen burde være pensum for unge mennesker i 9. – 10. klasse til brug for en god diskussion om praktisk etik i tilværelsen – og til skræk og advarsel for de unge.
Simon Fruelund skriver i korte sætninger – nogle gange nærmest telegramstil. Han bruger ordvalget ”Man kan/kunne tænke sig” som indledning til mange sætninger. Jeg synes, det gentages for mange gange. Personligt bryder jeg mig ikke om skrivestilen, men vil som nævnt anbefale bogen til teenagere.
(Anette Friedberg, Anmelderlæsegruppen Gentofte Hovedbibliotek

Panamericana af Simon Fruelund
Ved første øjekast ligner Simon Fruelunds roman en letlæsningsbog for underskolen: få sider skrevet med store skrifttyper. Man overraskes imidlertid hurtigt over den intensitet og dramatik, der udfolder sig på disse sider. Simon Fruelund forstår at tage læseren med ind i et univers og persongalleri, der rummer store følelser og voldsomme tildragelser.
Men han kræver også af sin læser, at vi skal kunne bruge vores fantasi og forestillingsevne for at være med på hans rejse. Mange af de 168 kapitler ( nogle ultra korte, bare en enkelt sætning) indledes ofte med ordene ”man kan forestille sig”… og så skal man ellers forestille sig alt fra en Anja, en ørken, en biograf , et værelse, en kvinde osv. Det er altså dette lille udsagn, der går som en rød tråd gennem hele bogen. Det går hurtigt, og vi skal hele tiden omstille os, og forestille os noget nyt, et nyt land, andre personer og problemstillinger. Det bliver en hæsblæsende, dramatisk rejse, hvor vi kastes ud i snart det ene snart det andet , fra livstruende sygdom, kærlighed, forelskelse, svigt, en livsfarlig forbrydelse og meget mere. Der er nok at holde styr på, og samtidig udfordres vi også intellektuelt, idet forfattere som Maria Luisa Bombal og Roberto Bolano citeres og inddrages, så det er altså slet ikke det rene barnemad, men livsfilosofi på et højere plan.
Det er vel nok pigen Anja, der læser spansk og arbejder i en biograf i sin fritid, der er hovedpersonen, og rundt om hende er der så en dansk far og en chilensk. De har imidlertid travlt med at finde ud af deres eget kaotiske liv, så det er ikke særlig nemt at være Anja. Når først man er kommet ind i romanens handlingsforløb, og har vænnet sig til dens fragmentariske konstruktion, er det en bog man ikke kan lægge fra sig før alle 146 sider er læst, men det er de altså også ret hurtigt.

Hanne Wennick
Anmelderklub Gentofte

Panamericana af Simon Fruelund

Man siger: lidt har også ret – og denne lille roman har bestemt ret til at påkalde sig læserens opmærksomhed.

Vi møder Anja, vi møder Jarl, far til Anja, vi møder Ana – mor til Anja og elskerinde til Jarl, vi møder – kortvarigt – Birgit – Jarls kone i Danmark. Det virker forvirrende men alles historier flettes sammen på fornemmeste vis – og skæbnerne udfolder sig for læserens øjne.

Anja skal skrive sit speciale og arbejder sideløbende i en biograf hvor en hemmelig bejler gør kur til hende. Ana arbejder som journalist på en avis i Chile. Jarl er på årlig visit i Chile for at kigge på stjerner og mødes med Ana til trods for, at han er gift med Birgit. Dette er udgangspunktet for besøget i disse tre menneskers verden og resten af historien vil jeg lade fremtidige læsere opleve selv.

Forfatteren formår at skrive på en så fristende måde – at læseren har lyst til at læse alle 168 kapitler i et rap for at få hele historien – og det vel at mærke på den måde at læseren selv må bidrage. Bare rolige kære læser – der er tale om kapitler af max. 1-3 siders længe. Dette fordi forfatteren skriver lidt men godt og så må læseren ”læse mellem linjerne” og selv danne sig et billede af historien og Anjas liv. Man kan ikke undgå at drage paralleller til sin egen verden og erfaringer og det pirrer læsningen.

Bogen lader det være op til den enkelte læser at definere bogen og dens handling. Mange kapitler starter med sætningen: man kan forestille sig… Er der her tale om Anjas sammenbrud, Anjas mareridt eller drømme eller er der tale om virkeligheden set gennem Anjas øjne? Vi får ikke svaret og det er igen op til læseren. Det er - til forskel for andre bøger i samme genre – befriende at selv kunne tolke på historien og slutningen.

Det er en finurlig bog og den giver mig lyst til at prøve kræfter med andre af Simon Fruelunds værker – et lille men eftertænksom stykke litteratur som får fine anmeldelser med herfra.

Helle Søborg Alslund, Vangede