Dagpengeland

Dagpengeland af Lau Aaen

Lau Aaen må være den mest tålmodige kursist i nyere tid . Manden overlevede et aktiveringstiltag på en måneds tid og kan nu fortælle historien om et kursus som kan drive selv den mest overskudsagtige jobsøgende til vanvid.

Forfatteren har skrevet om sit møde med aktiveringsverden på sin velbesøgte blog – det er nu udgivet på bog. Den er skrevet i et læselæseligt og ironisk sprog – som dog godt kunne være varieret igennem bogen. Men det er jo som nævnt uddrag fra en blog – så derfor den samme skrivestil hele vejen igennem.

Det er underholdende og man tager sig selv i at ryste på hovedet gang på gang over den gale vanvid som florerer hos Integro og alle de underfundige undervisere som Lau møder.

Lau får indgående kendskab til alle undervisernes privatliv – det kan godt være, at de ikke er verdens bedste undervisere – men underholde, det kan de. Han møder bl.a Britta som er uddannet i livets skole, Jytte som kun underviser de udvalgte med særlig god energi, kosmetologen Vinnie, Beatriz med Z som lever og ånder for sønnen Oliver og Jean med det helt rigtige håndtryk.

Jeg vil ikke gå i detaljer med hvilke teorier, udfordringer og teambuildingsøvelser Lau skal igennem – men jeg lover at det er underholdende fra ende til anden.

Når man så har grinet sig igennem den tragisk-komiske historie – bliver man så også nødt til at gøre regning for der er en alvor bag bogen som bør tages ad notam – både af læseren men også af samfundet. Det er ganske enkelt ikke meningsfyldt aktivering og spild af skatteydernes penge. Dette er ikke fiktion – det er sandheden og det skal og bør ændres asap.

Jeg har selv en fortid i kursusbranchen og har kun arbejdet hos udbydere med kortvarige intensive kurser til det danske erhversliv. To- og tre dages kurser – som sikkert ville have taget 3 uger hos Integro og lignende firmaer. Jeg er rystet og forarget over det spild der sker med skatteydernes penge, spild af kursisternes tid og magen til dårlige undervisere skal man lede længe efter. Der bliver redet på en bølge af aktiveringskurser som få private udbydere så høster frugten af. De tjener bunker af penge – men kursisterne får næsten intet udbytte af kurset og spilder værdifuld tid som kunne bruges konstruktivt til jobsøgning. Hvor er den faglige stolthed henne? Jeg tager hatten af for forfatteren – jeg var udvandret efter en uge og havde kontaktet dagbladene straks – det er jo idioti på højeste plan.

Min aftensbøn i aften bliver helt sikkert incl. ”1000 tak fordi jeg har et job – og derfor ikke skal ”tegne jobsole”, give meningsfyldte håndtryk samt høre på, at Jette fortæller om Maslovs behovspyramide – Amen!

Tak Lau – du har skrevet en bog som bør få mere opmærsomhed end den gør – det ville spare mange skattepenge.

Helle Søborg Alslund, Vangede

Dagpengeland er også blevet til et teaterstykke – Holbæk Teater. Stykket kommer på turné i september 2012.

Anmeldelse af Dagpengeland
Sjældent har jeg læst noget så hylende morsomt og samtidig dybt tragisk. Med Dagpengeland har Lau Aaen skabt en helt ny dimension af tragikomi. Men det bedste, det mest geniale og også mest uhyggelige er, at manden på ingen måde overdriver i sin skildring af aktiviering og livet som arbejdsløs. Han gengiver det blot i hver sørgelig lille detalje.
Personlighedstests, smileys, profil-udvidelse, ”ja-hatten” på osv osv osv. Har du været arbejdsløs en stund længeere end 12 sekunder, igangsættes en kvalmeproces i din krop, når du støder på fænomener som disse.
Uanset hvordan du end vender og drejer det, er arbejdsløshed, for at sige det lige ud, en røvtur af rang. Og ikke nok med at man skal være i stand til at tackle det ene afslag efter det næste, der i disse finanskrise-år strømmer ind i de arbejdsløses mailboks fra diverse arbejdsgivere. Man skal man også rende til det ene aktivieringsprojekt efter det næste, hvor jubelidioter, som Britta og Jytte i Dagpengeland, kaster smileys og personlighedsprofiler i hovedet på dig, mens de taler om tåbelige ting som yndlings sprittuscher og anbefaler en, at man skal søge job som organist, når man er udddannet i statskunskab.
Og Lau Aaen gør med Dagpengeland det eneste rigtige, der er at gøre i denne grosteske situation, som rigtige mange arbejdsløse ender i, når de skal igennem aktiveringsprocesserne. Han tager godt og grundigt pis på det hele og så højlydt, at det øvrige samfund får øjnene op for, hvad for et cirkus, kommunerne og vores højtærede politikere tvinger vores ledige ind i. Du kunne lige så godt modtage et klovne kostume sammen med brevet fra jobcentret den første gang, du indbydes (tvinges) til aktiveringsmøde.
Aktiveringssystemets ”kassesystem” , hvor man febrilsk propper mennesker ned i kasser som ”fredsmægler-typen”, ”organisatoren” , ”fighteren”, ”klovnen”, eller hvad de ellers kan ellers kan finde på at fastlåsee folk i, er så mangelfuldt, at jeg mangler ord for det. I disse coaching tider tager den ene ”frelser-type” efter den næste et ti ugers coaching kursus, kører i IKEA og investerer i et bord, to stole og et antistress maleri, og så går de ellers i gang med at frelse os fra os selv i deres sikre overbevisning om, at vi finder vej i livet, så snart vi har styr på, hvor i OFUSSEN, vi befinder os.
Dagpengeland er en fin og skarp bemærkning til Danmark anno 2012 og en bøn om tillid og lydhørhed fra nogle myndigheder, der gør alt andet end at høre efter, og som resultatet deraf fejlplacerer og spilder de dyrebare ressourcer, der er gemt i vores ledige.
Kendte nogen en skudsikker løsning, der hurtigt og effektivt fik vores arbejdsløse ind på arbejdsmarkedet, blev den sikkert allerede praktiseret. Med andre ord er det ikke nogen nem situation at løse for vores politikere, uden at der i systemet forefindes nogle huller. Men at sende min mor i aktivering på et blomsterbindingskursus, når hun har slidgigt og ikke kan holde en buket sammen for smerter, det er at have huller så gevaldige, at selv fuldvoksne elefanter dratter ned gennem dem. Dagpengeland spidder det, enhver ledig har oplevet på sine besøg hos a-kassen, jobcentret, 2. aktør eller hvad alle de her institutioner kalder sig – et fuldstændig disfunktionelt system.
Knivskarp... sindssygt underholdende... og tankevækkende som få... Enhver bør læse Lau Aaens bog...

Det er ikke let at beskrive en fuldstændig grotesk situation, uden at man selv kommer til at virke bedrevidende eller at situationen kommer til at fremstå plat. I Dagpengeland viser Lau Aaen, at han mestrer den disciplin næsten til perfektion.

Den groteske situation er Lau Aaens eget aktiveringsforløb, hvor han trækkes gennem et privat udbudt jobsøgningskursus.

I bogen gengives nøgternt forskellige hændelser og dele af undervisningen, som afholdes af et bredt spektrum af farverige personligheder. Enkelte gange hører vi om Lau Aaens egne tanker om forløbet, men historien virker faktisk bedst, når læseren selv overlades til at reflektere over situationen.

Dagpengeland er letlæst og letfordøjelig, Man fristes til at sige, at den er sjov, for man kan ikke undgå at grine højlydt undervejs, men når man tænker over, at bogen gengiver virkelige hændelser, er man nødt til at tænke på, om det er system, kursisterne, underviserne eller skatteborgerne, der er mest til grin.