Kirsten Nees Larsen voksede op i et lukket samfund i Nordvestjylland, hvor det var hende, der fra en alder af 7 år måtte holde hus for sin mor og sine to brødre, mens faderen var ude at sejle størstedelen af året.
Vold, vanrøgt, piller og alkohol var dagens orden, selv om facaden i familien til dels blev opretholdt over for omverdenen.
Tidligt kom Kirsten Nees Larsen ud at tjene, holdt hus for andre, gjorde rent, arbejdede på fiskefabrik og blev tidligt gravid med Martin, som skulle vise sig at være alkoholiker. Da hun endelig fandt tryghed hos en belgisk fisker og flyttede med ham og sine to sønner til Belgien, gik det galt. Også han var alkoholiker. Han gik fallit, og Kirsten Nees Larsen flyttede til Esbjerg med arbejdsløshed og apati til følge.
Her fandt hun sammen med en ny mand – Frank. Han var usædvanligt voldelig.
Flere års terror, forfølgelse, vold, brækkede ben og gentagne polititilhold kulminerede i Kirsten Nees Larsens flugt fra den ene ende af landet til den anden i forsøget på at slippe fri af mandens dødstrusler.
Det lykkedes ikke.
En aften brød Frank ind hos Kirsten Nees Larsen og børnene og gik til angreb …
