Alting har sin pris

Da jeg var færdig med at læse bogen sad jeg med en lidt underlig følelse tilbage. Jeg synes den var svær at komme i gang med - den greb mig ihvertfald ikke. Jeg blev dog mere og mere overbevist jo mere jeg læste og til sidst kunne jeg ikke lægge bogen fra mig. Desværre tog bogen en drejning til sidst, hvor jeg blev godt gammeldags forarget og det ødelagde faktisk hele bogen fra mig. Desværre. Jeg kunne til gengæld godt lide konceptet i at det var "omvendt krimi", hvor efterforskningteamet hurtig får sporet sig ind på morderen og man herefter fulgte teamets arbejde med at samle beviser mod den skyldige. Dejligt opfriskende ift. de mange andre krimier, der jo efterhånden findes på markedet, hvor man efterhånden sporer sig ind på morderen. Jeg har ikke læst krimiseriens første bog Svinehundene, hvilket er meget ulig mig, da jeg helst vil læse serier som en sammenhæng. Men heldigvis er bogen bygget sådan op, at det ikke gjorde noget. Der var ihvertfald ikke noget jeg følte jeg gik glip af, fordi jeg ikke havde læst den første bog i serien. Til gengæld bliver bogen til tider lidt for teknisk uden at forklare det helt i dybden. F.eks. måtte jeg læse afsnittet, hvor teamet sporer sig ind på morderen rigtig mange gange uden helt at forstå hvorfor de nærmest helt fra starten mener det er ham. Forfatterne får simpelthen ikke forklaret det godt nok for os - mig - der ikke er helt vildt gode til det der med længde- og breddegrader. Alt i alt er den en god krimi, men desværre så betød slutningen af bogen at jeg ikke er overbevist om jeg skal læse resten af serien. Jeg er stadig i tænkeboks. ;)

Jeg er rigtig glad for at have læst Alting har sin pris. Bogen levede op til alle forventninger om en krimi. Der var spænding, der var uhygge, der var en skummel forbryder og der var efterforskende politifolk.

Jagten på morderen bliver meget intens, og flere forbrydelser dukker op. Og sagen får også politisk bevågenhed, der giver fortællingen et ekstra lag. Samtidig med politiets jagt, følger man også morderens og hans gerninger og tanker, og det er rigtig interessant, og denne dobbelte handling gør bogen vanvittig spændende, og eg havde meget svært ved at slippe bogen gennem de sidste 100 sider.

Det jeg bedst kunne lide ved bogen var, at man virkelig kommer ind bag personerne, særligt politifolkene, man kan virkelig mærke, hvordan de har det, hvornår de er angste, spændte eller nervøse.

Bogen er toer i serien om Simon og hans politihold. Jeg har ikke læst den første bog, men jeg har ikke følt, at der var ting, som jeg manglede at vide for at kunne læse bogen. Der var enkelte henvisninger til personlige oplevelser i den første bog, men de blev underbygget, så jeg kunne sagtens få hold på personernes baggrund og historier.

Det er meget anbefalesesværdig krimi med fart over feltet og spænding.

Fangende og isnende kriminalroman

Den nyeste roman fra forfatter-søskendeparret Lotte og Søren Hammer, Alting har sin pris, er en overordentlig velskrevet roman, der fanger læseren fra første side og holder dem fast til sidste punktum. Undervejs på vejen møder vi en række interessante og velbeskrevne personer – chefkriminalinspektør Konrad Simonsen og hans hold i drabsafdelingen hos Københavns Politi, og gennem dem får vi et realistisk indblik i politiets svære arbejde, der ikke blot handler om at finde frem til gerningsmanden til de grusomme mord, der er omdrejningspunktet i romanen, men også at få samlet tilstrækkeligt med beviser til at få ham arresteret og dømt – inden det er for sent.

Forfatterne evner med sikker hånd at holde spændingen hele vejen gennem bogen, og jeg indrømmer gerne, at de sidste kapitler blev læst en meget sen nattetime, da jeg var helt ude af stand til at lægge bogen fra mig, inden jeg havde fået det sidste med. Dog synes jeg også, at slutningen – på trods af den gennemførte spænding – er bogens svageste punkt, da forfatterne her skifter en smule stil og i nogle passager mere fortæller handlingen i stil med en filmisk montagesekvens af enkeltstående korte scener frem for at følge personerne helt tæt på i længere scener, som det sker i hovedparten af romanen. Dette skyldes formodentlig, at handlingen her finder sted på flere steder på én gang, og denne ’sammenklipning’ bidrager da også til den øgede spænding – men i mine øjne på bekostning af den nærhed, som andre passager giver. Dette er dog ikke noget stort kritikpunkt og skal bestemt ikke afholde nogen fra at læse bogen.

Sprogligt er romanen også en fornøjelse, hvad enten det drejer sig om beskrivelserne af landskaber, personer eller begivenheder (smukke såvel som grusomme), eller om dialogen mellem personerne, der ofte er knivskarp og yderst realistisk. Personskildringerne er afrundede og velgjorte, og læseren føler med Konrad og hans hold gennem alle de personlige og professionelle udfordringer, de gennemgår i bogen, både når det går godt og, måske især, i de situationer, hvor fortidens og nutidens fejltrin viser sig at have store og forfærdende konsekvenser. Gerningsmanden skildres også med isnende realisme, der nok vil kunne få en læser eller to til at kigge døre og vinduer efter en ekstra gang, inden man lægger sig til ro.

Alting har sin pris kan bestemt anbefales til de lange vinteraftener, og personligt venter jeg allerede utålmodigt på søskendeparret Hammers næste roman!